Jytte Rex: My Tender Wife

23 feb - 6 apr 2024

Temaerne kredser om det feminine begær, om strømme, drømme og myter, og alt det kvinder taler om sammen

Jytte Rex, My Tender Wife på Wilson Saplana 2024. Pressefoto.

Temaerne kredser om det feminine begær, om strømme, drømme og myter, og alt det kvinder taler om sammen


info

Jytte Rex: My Tender Wife23 feb - 6 apr 2024

I udstillingen viser vi et udvalg af Jytte Rex’s fotoprints på aluminiumsplader. Værkerne ligner indre billeder på nethinden - billeder, der nærmest smitter af på hinanden og opløses som fjerne minder. De er collage-agtigt komponeret, nogle blide og andre lige på og hårde. Temaerne kredser om det feminine begær, om strømme, drømme og myter, og alt det kvinder taler om sammen. Rex har gennem hele sit virke skabt bøger, film og malerkunst og alle udtryk trækker på samme feminine tankegods. I 1972 udkom bogen Kvindernes Bog, der forlængst er blevet en klassiker, og indeholder historier fra piger og kvinder i alderen 4-60 år. Bogen indeholder desuden mange portrætter af kvinder, hvoraf ét er med i udstillingen. Bogen er på mange måder central for læsningen af Rex’s værker, og det er derfor glædeligt at Gyldendal genoptrykker Kvindernes Bog dette forår, hvor forfatter Naja Marie Aidt i et efterord kalder bogen for et “billedtæppe og et stykke danmarkshistorie”.
Jytte Rex (f. 1942) er en dansk billedkunstner og filminstruktør. Rex har en enestående position i dansk film, litteratur- og kunsthistorie, da hendes værker er avantgardistiske og poetiske med historier ofte båret af et feministisk engagement. I 1998 blev Rex tildelt Eckersbergs Medaljen og samme år Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse. Hun modtog Skovgaard-Medaljen i 2004 og Thorvaldsen-Medaljen i 2005. Hendes værker er repræsenteret i samlingerne på Statens Museum for Kunst, Aros, KUNSTEN, Ny Carlsbergfondet, Vejle Kunstmuseum og Kunstmuseum Brandts, Det Nationale Fotomuseum, m.fl.
Kilde:
Wilson Saplana

Adresse
Wilson Saplana GalleryVesterbrogade 6D, København V, 1620 Denmark

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 15:00
Søndag: Lukket