Jytte Rex
Jytte Rex (født 1942) Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1969 Jytte Rex har i sin kunst blandet flere medier – maleri, film, fotografi, tegning og tekst og begyndte fra 1980’erne at arbejde med fotoemulsioner. Hendes værker blander et avantgardistisk og poetisk univers med historier ofte båret af et (udogmatisk) feministisk engagement. Kvindernes bog fra […]
Del
Kunstner
Jytte Rex (født 1942)
Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1969
Jytte Rex har i sin kunst blandet flere medier – maleri, film, fotografi, tegning og tekst og begyndte fra 1980'erne at arbejde med fotoemulsioner. Hendes værker blander et avantgardistisk og poetisk univers med historier ofte båret af et (udogmatisk) feministisk engagement.
Kvindernes bog fra 1972 er kunstnerens debutbog. En nyklassiker, hvori en lang række kvinder fortæller om drømme, mænd, kjoler, orgasmer, skyer, fødsler, kærlighed, barndom, kærlighed, frihed, æbleskiver, politi, breve og meget andet.
Flere gange har hun samarbejdet med andre kunstnere, såsom forfatter og politisk aktivist Inge Eriksen (1931-2015), med hvem hun lavede udstillingen Drømmen og den rasende latter på Tranegården i 1974 og året efter bogen Kællinger i Danmark, der var formet over deres brevveksling.
Rex har haft talrige udstillinger både i Danmark og i udlandet.
Rex har haft talrige udstillinger både i Danmark og i udlandet.
I 2013 afholdt Sophienholm den omfattende separatudstilling Skillelinjer med Rex's nyere værker samt et bredt retrospektivt udvalg fra hendes praksis. Udstillingen rejste til Silkeborg Bad i 2014.
I 2018 afholdt Møstings Hus på Frederiksberg udstillingen Eftersøgning.
I 2018 afholdt Møstings Hus på Frederiksberg udstillingen Eftersøgning.
I debutfilmen, den avantgardistiske kortfilm Tornerose var et vakkert barn (1971) som hun skabte med billedkunstneren Kirsten Justesen og to følgende film, afsøger Jytte Rex især kvinders liv og drømme, mens kortfilmen Den erindrende (1985) er en slags metafilmisk billedpoetik bygget løst over noveller af den argentinske forfatter Jorge Luis Borges .
De eksperimenterende Spillefilm Veronicas svededug (1977), Belladonna (1981), Isolde (1989) og Planetens spejle (1992) blander fortælling, myter og drømme.
Cikaderne findes (1998) er en klassisk men eksperimenterende portrætfilm om lyrikeren Inger Christensen, og den blev fulgt af portrætfilm om grafikeren Palle Nielsen (2002) og komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen (2007) samt arkitekten Henning Larsen (2012).
Jytte Rex har modtaget flere stipendier og udmærkelser blandt andet fra Knud Højgaards Fond, Anne Marie Telmányis Fond og Nationalbankens Jubilæumsfond, og for sine film har hun modtaget filmkritikernes Bodil-pris for Den erindrende (1986) samt en Robert for portrætfilmen Palle Nielsen - mig skal intet fattes fra 2002.
I 1998 blev hun tildelt Eckersbergs Medaljen og samme år Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse. Hun modtog Skovgaard-Medaljen i 2004 og Thorvaldsen-Medaljen i 2005.
Hendes værker er repræsenteret i samlingerne på Statens Museum for Kunst, Aros, Kunsten, Ny Carlsbergfondet, Vejle Kunstmuseum og Brandts.
Relaterede events
Relaterede artikler