Kirchner og Nolde – til diskussion

Da den tyske ekspressionistiske kunstner Emil Nolde døde i 1956, blev SMK (Statens Museum for Kunst) tilbudt otte malerier som en testamentarisk gave. Malerierne var nøje udvalgt af Nolde selv, så de på bedst mulig vis repræsenterede hans produktion. Værkerne regnes i dag for hovedværker i SMK’s samling.

Til februar åbner SMK en udstilling, hvor nøgleværker i denne samling stilles over for værker af en anden vigtig tysk ekspressionist, Ernst Ludwig Kirchner (1880-1938). Med udstillingen Kirchner og Nolde – til diskussion ønsker SMK at nuancere og udbygge fortællingen om de to store kunstnere, der er kendte og elskede for deres farvestærke og udtryksfulde værker. Hvordan kan vi se på disse værker i dag? Og hvordan relaterer de sig til temaer og diskussioner i vores egen tid?

En genlæsning af kunsthistorien
Udstillingens fokus er årene 1910-18 – de sidste år, hvor Tyskland var kolonimagt. Og dens hovedgreb er at placere Kirchners og Noldes værker i denne historiske kontekst. De ekspressionistiske kunstnere vendte sig bort fra det moderne vestlige samfund og normerne i tidens borgerlige kultur og hentede i stedet inspiration i kulturer fra for eksempel Afrika og Oceanien, som de så på tyske etnografiske museer. Det er denne interesse for kulturer uden for Europa, som udstillingen har som omdrejningspunkt og kaster et nyt lys på.

På udstillingen kan man opleve nogle af Kirchners og Noldes væsentligste kunstværker præsenteret i sammenhæng med blandt andet de etnografiske objekter, som fascinerede kunstnerne. Blandt udstillingens hovedstykker er to bronzerelieffer fra det daværende kongedømme Benin (i dag en del af Nigeria), sofistikerede kunstværker udført af edo-folket i 15-1600-tallet og højt beundrede allerede på Kirchners og Noldes tid.

I udstillingen præsenteres bronzereliefferne ikke blot som inspiration for de to tyske kunstnere, men som væsentlige kunstværker i deres egen ret. Samtidig fortælles historien om den britiske kolonimagts blodige straffeaktion imod Kongedømmet Benin i 1897, hvor bronzerne blev røvet og om nutidige indsatser for tilbagelevering af genstandene til Nigeria. I den forstand giver udstillingen ”stemme” til de folk og kulturer, der blev brugt som inspiration til at forny det tidlige 20. århundredes europæiske kunst.

Kunst, antropologi og kolonialisme
Udstillingen viser, hvordan Kirchners og Noldes billedkunst udviklede sig gennem et komplekst samspil mellem kunst, antropologi og kolonialisme. Den tidlige antropologi, der ligesom kunsten, udfoldede sig inden for rammerne af det koloniale system, præsenteres som en del af konteksten for Kirchners og Noldes værker, og som en kilde til deres menneske- og kultursyn. Udstillingen er bygget op omkring fire temaer: Museer, populærkultur, Kirchners atelier og Papua Ny Guinea, som alle var ”mødesteder”, hvor europæiske kunstnere, antropologer, folk fra andre dele af verden og genstande derfra krydsede spor.

Sammenstillingen af Kirchners og Noldes forskellige, men alligevel forbundne, tilgange – Nolde rejste sammen med sin danskfødte kone Ada ud til den tyske koloni, der i dag er Papua Ny Guinea, mens Kirchner blev hjemme i Tyskland og eksperimenterede med indretningen af sit atelier – fremhæver det særlige ved hver deres praksis. Samtidig er det en metode til at komme ud over studiet af den enkelte kunstners værk og undersøge principielle spørgsmål om kolonialismens betydning for kunsten i begyndelsen af det 20. århundrede.

Om udstillingen
Udstillingen omfatter cirka 200 værker – heriblandt maleri, skulptur, tegning og etnografika samt plakater, postkort, bøger og dokumentarisk materiale. Flere af værkerne er ekstremt skrøbelige og bliver helt undtagelsesvist stillet til rådighed for denne udstilling. Udstillingen er blevet til i et tæt samarbejde med Stedelijk Museum Amsterdam i Holland, der viser den i perioden 10. juli-17. oktober 2021, og værkerne er blandt andet udlånt af Nolde Stiftung Seebüll, Museum für Völkerkunde Dresden, Kunstsammlung Nordrhein-Westphalen i Düsseldorf og National Gallery of Art i Washington DC.

Kilde: SMK Statens Museum for Kunst