Krista Rosenkilde: Diva
16 okt - 14 nov 2020Anbefalet under Det skal du se! i uge 42. Galleri Christoffer Egelund er stolt af at kunne præsentere den første soloudstilling DIVA med kunstneren Krista Rosenkilde. På udstillingen skildrer kunstneren gennem nye malerier, relieffer, linoleumstryk og keramik den æstetik og aura en DIVA har. Kunsteren fokuserer på den visuelle oplevelse vi får, ved mødet med […]
Anbefalet under Det skal du se! i uge 42. Galleri Christoffer Egelund er stolt af at kunne præsentere den første soloudstilling DIVA med kunstneren Krista Rosenkilde. På udstillingen skildrer kunstneren gennem nye malerier, relieffer, linoleumstryk og keramik den æstetik og aura en DIVA har. Kunsteren fokuserer på den visuelle oplevelse vi får, ved mødet med […]
Anbefalet under Det skal du se! i uge 42.
Galleri Christoffer Egelund er stolt af at kunne præsentere den første soloudstilling DIVA med kunstneren Krista Rosenkilde. På udstillingen skildrer kunstneren gennem nye malerier, relieffer, linoleumstryk og keramik den æstetik og aura en DIVA har.
Kunsteren fokuserer på den visuelle oplevelse vi får, ved mødet med arketypen DIVA. Det der generelt er kendetegnende for en DIVA-personlighed, i en positiv forstand, er selvtillid, viljestyrke og ikke mindst livsglæde. På samme måde fylder en energisk, opstemt og humørfyldt overflod rummet, når man træder ind i udstillingen. Værkerne, der møder én, er kraftfulde, farverige og feminine.
Rosenkildes kunst bygger bro til det sidste århundredes modernistbevægelse så som abstrakt kunst, Suprematisme og Bauhaus, under hvilken kunstnerne via geometriske former undgik den nøjagtige skildring og fokuserede på at værkernes form og funktion skulle have lige stor betydning. Krista Rosenkilde er inspireret af Wassily Kandinsky. Med gouache og akryl på papir, træ, pap, keramik og store skulpturelle møbler opnår Rosenkilde at udviske forskellen og hierarkiet mellem kunst og design. Hun er tiltrukket af processen, hvor maleri udvikler sig til et 3D objekt. Værkerne udfolder sig gennem brugen af forskellige materialer og på den måde udvides maleriet i et bredere kunstnerisk krydsfelt mellem medier.
Lige så meget som de forskellige kunstværker er i dialog med hinanden, kan de nemt have deres eget liv adskilt fra de andre værker. De mønstre, som ses på malerier, relieffer og skulpturerne, kunne lige så godt være tekstilmønstre, tapet eller et bud på et komplet interiør design. Rosenkilde trækker inspiration helt tilbage fra det sidste århundredes postmodernistiske designstil fra slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne, som netop var fyldt med farver, syntetiske tekstiler og ekstravagance.
Den dekorative og designmæssige tilgangsvinkel til Rosenkildes værker giver os mulighed for at interagere i en visuel oplevelse. Værkerne taler først og fremmest til sanserne frem for intellektet. Ideen om at bringe kunst og design sammen og nedbryde grænsen mellem disse er en vigtig del af budskabet. Det er dette omdrejningspunkt, der får kunstneren til at føle sig fri og uden begrænsninger i kunstens univers. Rosenkilde skelner ligesom i Bauhaus-bevægelsen ikke mellem kunst og design. Hun benytter samme idealistiske og æstetiske tilgang til at skabe sine værker, uanset om det ligger i kunst, brugskunst eller design-genren.
Udstillingen DIVA er en kraftfuld og farverig oplevelse, der indeholder forførende former og mønstre. Målet med udstillingen er at få os til at opleve kunsten, mens vi lader vores sind bearbejde den sensation og de dynamikker, der er i det visuelle univers, præcis som vi ville være tryllebundet af at lytte til fantastisk musik. Gennem sanser og intuition guides vi til at opleve udstillingens indflydelse på såvel sind som krop, hvor den fysiske og sanselige glæde overtager den intellektuelle forståelse af kunsten.
Kilde: Galleri Christoffer Egelund
1260 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 15:00 - 18:00
Torsdag: 15:00 - 18:00
Fredag: 15:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: Lukket