Kristian Vodder Svensson: Daneben
4 feb - 4 mar 2017To udtryk i en og samme udstilling: En verden af svævende øer så forunderlig bundet sammen og fyldt med dyr, mennesker og uventede elementer. Modsat et lukket univers under skovens bladhang, hvor ugler, dyr og mennesker trods mængder af mørk skov og få glimt til himlen finder ro, eftertænksomhed og kærlighed.
To udtryk i en og samme udstilling: En verden af svævende øer så forunderlig bundet sammen og fyldt med dyr, mennesker og uventede elementer. Modsat et lukket univers under skovens bladhang, hvor ugler, dyr og mennesker trods mængder af mørk skov og få glimt til himlen finder ro, eftertænksomhed og kærlighed.
Oversættelsen af det tyske ord Daneben betyder det ekstra element eller dét ved siden af…
I Kristian Vodder Svenssons univers giver ordet særlig mening. Han lukker os ind en fantasiverden. Et universelt univers, som han graciøst deler med os. Vi leder i billedfladen efter elementer, der specifikt leder tankerne hen på 2017. Men du finder ingen Donald Trump, ingen supersonisk jet, ingen skyskrabere.
Til gengæld finder du små hverdags dramaer i mange afskygninger. Det være sig ørnen der overrasker katten, som må springe for livet. Eller manden, der er i så meget balance med sig selv, at han kan sidde på stolen tættere på kanten end tilladeligt. Uanset hvor ”farligt” det måtte se ud til at være, så finder Kristian altid plads til ømheden og kærligheden. Han giver tankerne lianer til at boltre sig i, og friheden får vinger. Hans komplekse malerier giver os stof til eftertanke og smil. Hvilket er positivt i en foranderlig verden.
Mange spørger om Kristian bruger print eller collage i sine malerier. Nej, det gør han ikke. Værktøjerne er maling, pensel, spray og tankens kraft krydret med viljen til at præstere.
Så simpelt og alligevel så unikt.
Kilde: Galleri NB
8800 Viborg
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket