Kristoffer Raasted: Relieffer

Anbefalet under Det skal du se! uge 35
I september måned får Kunsthal vARTe besøg af lydkunstner Kristoffer Raasted, der studerer på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Hans udstilling består af 10 relieffer, 1 skulptur og 4 blyantstegninger, alle minimalistisk inspirerede værker i træ og på papir.

Kristoffer Raasted arbejder primært med lyd som materiale. Med en baggrund som korsanger i Københavns Drengekor og en MGK-uddannelse på rytmisk perkussion med congas som hovedinstrument, spænder den musikalske interesse bredt, og involverer både akustiske og digitale lydkilder i arbejdet med lyd. Interessen strækker sig også ind i filmlyd og filmmusik, samt lydoptagelse, mixing & masterering.

Efter et halvt års udveksling til Lissabon i 2016/2017, og mødet med den Portugisiske træskærertradition, begyndte Kristoffer Raasted at arbejde i træ som et tilbagevendende akustisk materiale, med konstruktionen af slagtøjsinstrumenter (woodblocks) og instrumentbygning som omdrejningspunkt. De instrumenter og lydkilder der frembringes i træ forstås også som skulpturelle objekter, og arbejdet med dem er i mange henseender visuelt. Formgivningen af instrumenterne er med andre ord skulpturelle.

I sine trærelieffer arbejder kunstneren med det serielle, repetitive og rytmiske. Reliefferne har ikke noget motiv, men er deres eget motiv med en overflade der er bearbejdet i hånden, ved stemmejern. Bagsiden og siderne er skåret på maskine og tydeliggør eller accentuerer detaljerne i den håndlavede forside.

Det er stille værker som indgår i en fælles rytme mere end de fremstår som værker i sig selv. Værkerne søger mod at kondensere energi eller koncentrere opmærksomhed i materialet. I den forstand er de beslægtede med poesien, som også søger at kondensere mening, måske til et punkt, hvor den helt forsvinder eller ophører. De fysiske frembringelser er knyttet til lydpraksissen dels som grafiske partiturer, dels er de tænkt som et arbejde med akustik. Placeringen af fysiske objekter i rum har indflydelse på og ændrer lydenes bevægelsesmønstre igennem luften, arkitekturen, materialerne og kroppene der er placeret i arkitekturen (eller landskabet). Naturen er et centralt tema i praksis generelt.

I Lissabon var mødet med DJ-scenen en stor inspirationskilde. Lyd forstås som en social begivenhed, hvor alle er aktivt involverede, enten i lydfrembringelse, bevægelse (dans) eller lytten. Det kollaborative aspekt af lydkunsten og de mange muligheder for samarbejder i forbindelse med arbejdet med lyd er en af de væsentlige grunde til at lyd er Kristoffer Raasteds foretrukne medium.

Kristoffer Raasted vægter et intuitivt og spontant udtryk med en underliggende konceptuel stramhed, der holder sammen på og giver retning til de kunstneriske processer han gennemløber i sin praksis. Det stedsspecifikke ved performativ tilstedeværelse knytter hans performances sammen med det sted de udspiller sig. Kunsten er enten altid eller aldrig politisk, men bevæger sig i et ikke-kategoriseret felt. Det er det eksperimentelle, nytænkende og tidssvarende der interesserer Kristoffer Raasted.

Teknologien ses som en medspiller mere end et værktøj.

Dokumentationen af performance er en væsentlig overvejelse, ofte med involverede samarbejdspartnere der hhv. filmer, optager lyden eller fotograferer. Dokumentationen er en oversættelse hvor noget går tabt og noget nyt opstår. Også i forhold til repræsentationen af lyd, med forskellige medier såsom lydfiler, vinyler, kassettebånd med videre, er tanken også at der i arbejdet med disse medier eller materialer går noget tabt, men at der samtidig opstår noget nyt. De fysiske objekter omkring lyd; højtalere, materialer (lydkilder), vinyler, cd’er m.m. forstås som skulpturelle objekter. Det artefakte ved hvert enkelt medie benyttes som et element af uforudsigelighed, f.eks. i arbejdet med kassettebånd. Skønhed er alle vegne.

Kilde: Kunsthal vARTe