Kvindelige Odsherredsmalere
21 mar - 17 dec 2017Forårets og sommerens udstilling fra Kunstmuseets faste samlinger fokuserer på relationerne mellem de kvindelige og de mandlige Odsherredsmalere. De malede på samme tid og sted, flere var endog gift med hinanden, og fik børn sammen. Men delte de også malerstil og motiver? Udstillingen belyser spørgsmålet ved at se på tre af Odsherreds kunstnerægtepar. Desuden vises malerier af Victor Brockdorff, som ofte har udført malerier, der fortæller om de indbyrdes parforhold kønnene imellem.

Forårets og sommerens udstilling fra Kunstmuseets faste samlinger fokuserer på relationerne mellem de kvindelige og de mandlige Odsherredsmalere. De malede på samme tid og sted, flere var endog gift med hinanden, og fik børn sammen. Men delte de også malerstil og motiver? Udstillingen belyser spørgsmålet ved at se på tre af Odsherreds kunstnerægtepar. Desuden vises malerier af Victor Brockdorff, som ofte har udført malerier, der fortæller om de indbyrdes parforhold kønnene imellem.
Stærke blikke og milde øjekast – Ny udstilling på Odsherreds Kunstmuseum om de kvindelige Odsherredsmalere og deres mænd.
I de senere år har Kunstmuseet foretaget en række erhvervelser af de kvindelige Odsherredsmalere, hvoraf flere var gift med en malende ægtefælle eller kunstner. Ellen Krause var gift med maleren Viggo Rørup, Helga Klitbæk med billedkunstneren Kaj Ejstrup, Birthe Bovin med maleren Karl Bovin, og Ingrid Wichmann med en udøvende musiker. For disse malende hustruer er det ikke en given sag, at motiv og emnekredse automatisk hidrører fra familielivet og hjemlige sysler. Sådan er det nogle gange. Men i andre billeder er der hos de kvindelige kunstnere en dristighed i motivvalget og en djærv robusthed i udførelsen, der adskiller sig fra ægtefællerne.

Ingrid Wichmann maler tordenvejr over Veddinge Bakker, så man fornemmer stilheden før stormen. Birthe Bovin maler høstarbejdet med hesteforspand, så dynamikken og bevægelsen fremad virkelig fornemmes. Og Ellen Krause maler krigsinvalider i Paris, togvogne på rangerområdet i vinter-skumring og det maleriske menneskemylder på en café i Paris. De mandlige malere var mest optaget af at udforske landskabets foranderlighed, på alle årstider, i al slags vejr, og på skiftende tidspunkter på dagen med vekslende lys. Der er dog et lille antal af mændenes billeder, som også viser kunstnernes sorgmuntre liv i Odsherred med lejlighedsvise selskaber og fantasibetonede fremstillinger af ”kønnenes kamp”.
Kilde: Odsherred Kunstmuseum
4550 Asnæs
Tirsdag: 10:00 - 16:00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10:00 - 16:00
Fredag: Lukket
Lørdag: 10:00 - 16:00
Søndag: 10:00 - 16:00
Lukket 23. december - 6. februar
Entré: 75 kr.
Grupper, min. 12 personer: 68 kr.
Ledsager til handicappet med ledsagerkort: fri entre.