Lars Nørgård: King Jelly’s Final Stage Dive
5 feb - 5 mar 2016Charlotte Fogh Gallery kan med stor glæde præsentere årets første soloudstilling, King Jelly’s Final Stage Dive af Lars Nørgård. Udstillingen viser Lars Nørgårds nyeste malerier – en række mindre og intense olimalerier der stiller skarpt på Lars Nørgårs placering som en højaktuel spiller i samtidskunsten

Charlotte Fogh Gallery kan med stor glæde præsentere årets første soloudstilling, King Jelly’s Final Stage Dive af Lars Nørgård. Udstillingen viser Lars Nørgårds nyeste malerier – en række mindre og intense olimalerier der stiller skarpt på Lars Nørgårs placering som en højaktuel spiller i samtidskunsten
Lars Nørgård har siden firserne evnet at opretholde en satirisk distance til et samfund på randen af fornuft. Nørgårds fabulerende univers har i den aktuelle udstilling taget en ny drejning. Den abstrakte verden, der udfolder sig i malerierne, opløses i en tilbagevenden til skitsen som udgangspunkt. Det kontrollerede kaos, som har været kendetegnende for Nørgårds praksis siden slutningen af 90’erne, opnår herved en transcendens i virvaret af farver, former og streger. Den lethed, der fornemmes i de nye værker, står derved i stærk kontrast til den koloristiske tyngde, der tidligere har præget Nørgårds værker.

Nørgård har i sine nye værker genoplivet den streg, der karakteriserede hans satiriske værker tilbage i firserne og halvfemserne, et kunstnerisk valg, der vidner om hvor dybt hans værker favner. I sin unikke egenskab af folkelig samfundskritiker samt elitær ekspressionist evner Nørgård at ramme en strømning i tiden, der alluderer til graffitikunstens højaktuelle æstetik. I den nye udstilling er den kunstneriske skaberkraft sat i frigear og Nørgård har i et kort øjeblik løsnet grebet om kompositionen.
De endeløse historier, der traditionelt udspiller sig i hans malerier, fremstår frie og levende; opløst i transparente farvelag og figurative overtegninger.
Kilde: Charlotte Fogh Gallery
8000 Århus C
Tirsdag: 11:00 - 17:30
Onsdag: 11:00 - 17:30
Torsdag: 11:00 - 17:30
Fredag: 11:00 - 17:30
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket