I udstillingen tager Lars Sarto Hempler afsæt i stillebenet som motiv og struktur, men løsriver genren fra dens traditionelle orden. Vaser, beholdere og andre genkendelige former fungerer som holdepunkter i kompositioner, hvor motiver samtidig forskydes, fragmenteres og glider over i noget andet. Beskuerens blik bevæger sig mellem det genkendelige og det ubestemmelige, mellem det, vi ser, og det, vi tror, vi ser.
I de nye malerier er stillebenets struktur stadig til stede, men motivet opløses undervejs. Vaser og beholdere optræder som relativt stabile former, mens det, de synes at rumme, breder sig ud i tætte lag af farve, linjer og fragmenter. Former træder frem som mulige objekter for derefter at glide tilbage i billedfladen. Det genkendelige bliver et holdepunkt, men aldrig en endelig forklaring.
Titlen Illusions never change into something real peger på et paradoks, der løber gennem udstillingen. En illusion kan være overbevisende og begynde at fungere, som om den var virkelig, uden nogensinde at blive identisk med det, den forestiller. Hemplers værker kredser om netop dette mellemrum mellem virkelighed og repræsentation og om synet som en aktiv handling. Vi skaber hele tiden forbindelser, aflæser former og forsøger at få fragmenter til at hænge sammen.
Værkerne er samtidig markant fysiske. Maling, lærred, stof, træ, papir, oliekridt, bogomslag og keramik indgår i en praksis, hvor collage ikke kun er en teknik, men en måde at tænke billeder og objekter på. Materialer tages ud af deres vante sammenhænge og indgår i nye konstellationer, hvor spor af deres tidligere funktion stadig kan være synlige.
Det gælder også udstillingens nye skulpturer, hvor Hempler arbejder med bogomslag uden de bøger, de oprindeligt omsluttede. Omslaget, der normalt beskytter og repræsenterer et indhold, står tilbage som materiale: farve, overflade, format og spor af brug. Fraværet af teksten bliver en del af værket. Noget velkendt er stadig til stede, men dets funktion og betydning er blevet forskudt.
Denne interesse for transformation, fragment og oversættelse får en særlig resonans i en samtid, hvor billeder, tekst og kulturelt materiale i stigende grad cirkulerer på tværs af medier og som data. Uden at udstillingen handler om kunstig intelligens, åbner værkerne for et beslægtet spørgsmål: Hvad sker der, når materiale løsriver sig fra sin oprindelige sammenhæng og begynder at fungere som noget nyt?
På tværs af maleri, tegning og skulptur undersøger Hempler således ikke kun, hvad vi ser, men hvordan betydning bliver til. Det genkendelige er hele tiden til stede, men aldrig stabilt. Noget overføres, noget forsvinder, og noget nyt opstår i forskydningen mellem det sete og det forestillede.
Kilde:
Formation Gallery
Formation Gallery