LER!
10 feb - 10 jun 2018LER! er udstillingen hvor Museum Jorn præsenterer otte internationalt anerkendte kunstnere fra fem forskellige lande, som alle arbejder eksperimenterende og nyskabende med leret som materiale.
LER! er udstillingen hvor Museum Jorn præsenterer otte internationalt anerkendte kunstnere fra fem forskellige lande, som alle arbejder eksperimenterende og nyskabende med leret som materiale.
Ler er ikke bare keramik. Ler er det materiale kunstnere fra hele verden benytter sig af for at diskutere problemstillinger som køn, magtforhold, produktion, vores forhold til kroppen og vores selvpåførte frihedsberøvelse bag skrivebordet. LER! er udstillingen hvor Museum Jorn i perioden fra d. 10. februar til d. 10. juni 2018 præsenterer otte internationalt anerkendte kunstnere fra fem forskellige lande, som alle arbejder eksperimenterende og nyskabende med leret som materiale.
De otte kunstnere som Museum Jorn har sat i stævne kunne med tidligere udstillinger på steder som Tate, Louvre og Victoria & Albert Museum, sagtens bære hver deres soloudstilling i Danmark, men nu mødes de i Silkeborg. Det er snart 60 år siden, Jorn tvang sin scooter gennem det bløde ler i en baggård i Albissola i Italien, hvormed han satte tydelige dækaftryk på sit store relief og kunsthistorien. Dengang inviterede Jorn sine kunstnervenner fra hele verden til den lille norditalienske kystby for at eksperimentere med leret i byens pottemagerværksteder. I sin tid var Jorn en af de mest radikale og banebrydende, når det kom til arbejdet med keramik. Han transformerede de gamle håndværkertraditioner og kastede sig ud i et ekspressivt, spontant og eksperimenterende arbejde med ler og glasur. Nu samler Museum Jorn nye kunstneriske medsammensvorne for at invitere dem til at udfolde sig og komme med nye bud på, hvad ler formår.
Hvor er kroppen?
LER! er en betagende og overvældende undersøgelse af, hvad ler kan som materiale, når det er i hænderne på nogle af vores samtids mest eksperimenterende kunstnere. Udstillingen præsenterer en række kunstnere, som arbejder kropsligt med leret: fra Lilibeth Cuenca Rasmussen, der ensomt ligger nøgen i flere tons koldt ler og sætter spørgsmålstegn ved vores fremmedgjorte forhold til kroppen, til Alexandra Engelfriet der møjsommeligt med hele sin krop arbejder sig igennem ti tons ler, og efterfølgende fastholder de aftryk hun sætter på materialet med lange stykker stof.
Enorme installationer
LER! udfordrer museets rammer og traditionelle vanetænkning. Jurist og kunstner Lawrence Epps (UK) fremstiller 15.000 serieproducerede keramik-funktionærer fanget i hver deres kontorkube, som publikum må tage med hjem til deres egne kontorkuber, kunstmaleren Marien Schouten (NL) spærrer sine skulpturer inde bag meterhøje glasinstallationer, og to tons ler kræver det når William Cobbing (UK) genopfører EM
finalen i 1992 i miniatureform, hvor spillet stivner i en humoristisk og surrealistisk kamp mod elementerne.
Vores fælles fortid og fremtid?
LER! sætter aktuelle diskussioner i ler. Hollandske Anne Wenzel udstiller en ny-produceret installation af høje klassiske skulpturer, der er vansiret med politiske slogans og sætter misforholdet imellem det ophøjede og den virkelige verden til diskussion, og Spaniens mest berømte nulevende kunstner Miguel Barceló, der blandt andet har udsmykket FN’s Palace of Nations i Geneve, bygger en mur bestående af præfabrikerede dele kombineret med ansigter, der stirrer ud på os.
I forbindelse med udstillingen afholdes ”Festival i ild og ler” lørdag d. 10. februar, og der udgives et gennemillustreret katalog.
Kilde: Museum Jorn
8600 Silkeborg
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 21:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00
125 kr.
Grupper (på min. 10 personer)
115 kr. / pers.
Børn under 18
Gratis
Medlemmer
Gratis*