LM Salling arbejder med disse tærskler. I kultegninger på TITLEDs grønne væg transformeres overfladen til en tæt hæk, hvor væsner dukker op i skyggerne. Tegningen strækker sig over væggene og følger sporene fra rummets tidligere liv. Tungt indrammede fotografier bryder som vinduer kullets grove linjer. Huller i virkeligheden opstår, og gennem disse vokser skabninger frem fra introspektionens mørke kroge.
Labyrintens gentagelse kan være en form for fangeskab. Eller en magisk portal. I denne repetition ligger en dobbelthed, en uforudsigelighed, hvor grænsen mellem det kendte og det ukendte bliver porøs. Billedrummet bliver en tærskel til noget andet. Et skift i perspektiv kan være nok til at løsne kroppen fra det vante, så den kan flyde, forvandle sig, opløses og opstå på ny.
Liguster Groove er sidste led i udstillingenssekvensen The Public Interior, hvor fire kunstnere har installeret uge for uge siden midten af december 2024.
Kroppen er til stede i alle udstillingens bidrag. Den er fragmenteret, potentiel, foranderlig. I Anna Skov Hassings værker maler hun motiver af kunstnere, der i tidligere værker har presset deres ansigter og kroppe mod glas eller kameralinsen. En bevægelse, hvor kroppen søger at komme helt ind i billedet, bliver ét med overfladen. I Kirke Hundevad Mengs værk følger vi rotten, der transformeres i abstrakte former og konstellationer fra vugge til grav. En kropslig fortælling om forvandling og opløsning. Elina Bergmark Wiberg undersøger makeuppens materialitet og de flydende grænser mellem det private og det offentlige. Hendes værk ser på de subtile overgange i hverdagsritualer, hvor identitet skabes og opløses i et spil af refleksioner og lag.
Kilde:
TITLED
TITLED