Louise Vind Nielsen: Akkumulator

6 nov - 20 dec 2026

Louise Vind Nielsen udstiller lydinstallationen Akkumulator hos Platform for lydkunst.

Louise Vind Nielsen: Akkumulator, 2022-26. Foto: Louise Vind Nielsen

Louise Vind Nielsen udstiller lydinstallationen Akkumulator hos Platform for lydkunst.

Platform for lydkunst præsenterer 4-kanals lydinstallationen Akkumulator, 2022-26 skabt af Louise Vind Nielsen. Værket fungerer som en komposition af børnestemmer, der fungerer som en akustisk ophobning af energi og spænding i en tilstand af overgang.
Stemmerne er delvis tøvende, delvis stærke og gennemtrængende, mens andre knækker. De synes at befinde sig midt i noget, der endnu ikke har fundet sin form. Kompositionen er baseret på det psykoakustiske fænomen Shepard-tonen, en lydillusion, der får en tone til at fremstå som om den stiger eller falder i det uendelige, uden nogensinde at forlade det hørbare spektrum. På samme måde kredser værket om bevægelsen mod noget endnu ukendt.
Louise Vind Nielsen (f. 1984, Morsø) udforsker psykiske spillerum og mytologiske motiver i en ofte lydbaseret kunstnerisk praksis mellem leg, modstand og ømhed. Hun er baseret i Hamborg og uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2013 samt Hochschule für bildende Künste i Hamborg i 2012.
Værket er udstillet Under havnesporet, tæt ved Kalkværksvej 32, 8000 Aarhus C og kan opleves dagligt fra kl. 9-21. Platform for Lydkunst er en ny platform for lydkunst i det offentlige rum på Sydhavnen i Aarhus.

Adresse
Aarhus BilledkunstcenterKalkværksvej 32
8000 Aarhus C

Åbningstider
Åbent under arrangementer eller efter aftale.

Entre pris
Gratis adgang undtagen til arrangementer, der kræver billet.

Tilgængelighed
Projektrummet ALRUM er tilgængeligt for kørestolsbrugere.