Fernisering – Louise Vind Nielsen: Akkumulator

6 nov - 20 dec 2026 kl 14.50 - 17.30

Louise Vind Nielsen udstiller lydinstallationen Akkumulator hos Platform for lydkunst.

Louise Vind Nielsen: Akkumulator, 2022-26. Foto: Louise Vind Nielsen

Louise Vind Nielsen udstiller lydinstallationen Akkumulator hos Platform for lydkunst.


info

Fernisering – Louise Vind Nielsen: Akkumulator6 nov - 20 dec 2026 kl 14.50- 17.30
Gratis

Platform for lydkunst præsenterer 4-kanals lydinstallationen Akkumulator, 2022-26 skabt af Louise Vind Nielsen. Værket fungerer som en komposition af børnestemmer, der fungerer som en akustisk ophobning af energi og spænding i en tilstand af overgang.
Stemmerne er delvis tøvende, delvis stærke og gennemtrængende, mens andre knækker. De synes at befinde sig midt i noget, der endnu ikke har fundet sin form. Kompositionen er baseret på det psykoakustiske fænomen Shepard-tonen, en lydillusion, der får en tone til at fremstå som om den stiger eller falder i det uendelige, uden nogensinde at forlade det hørbare spektrum. På samme måde kredser værket om bevægelsen mod noget endnu ukendt.
Louise Vind Nielsen (f. 1984, Morsø) udforsker psykiske spillerum og mytologiske motiver i en ofte lydbaseret kunstnerisk praksis mellem leg, modstand og ømhed. Hun er baseret i Hamborg og uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2013 samt Hochschule für bildende Künste i Hamborg i 2012.
Værket er udstillet Under havnesporet, tæt ved Kalkværksvej 32, 8000 Aarhus C og kan opleves dagligt fra kl. 9-21. Platform for Lydkunst er en ny platform for lydkunst i det offentlige rum på Sydhavnen i Aarhus.
Ferniseringsprogram:
Kl. 14.50 introduceres Kunstpassagens udstillingsrum og Platform for Lydkunst, v. Kirstine Schiess Højmose, leder af Aarhus Billedkunstcenter.
Herefter fernisering af de to værker af Cecilie Julie Holst Christensen og Louise Vind Nielsen.
Kl. 16: Artist talks, snacks og drikke i ALRUM, Aarhus Billedkunstcenter.
Ferniseringerne finder sted efter indvielsen af udsmykningen MÅNEØJET i Kunstpassagen. Indvielsen foregår fra kl. 14 og alle er velkommen her også. Værket er skabt til stedet af billedkunstner Matilde Duus i samarbejde med arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen og bygherre A. Enggaard A/S.
Kunstnerne er inviteret af Matilde Duus og Kim Grønborg. I 2027 og 2028 kurateres udstillingerne af Aarhus Billedkunstcenter, Det Jyske Kunstakademi og Sound Art Platform.  

Adresse
Aarhus BilledkunstcenterKalkværksvej 32
8000 Aarhus C

Åbningstider
Åbent under arrangementer eller efter aftale.

Entre pris
Gratis adgang undtagen til arrangementer, der kræver billet.

Tilgængelighed
Projektrummet ALRUM er tilgængeligt for kørestolsbrugere.