Louisiana on Paper – George Condo: The Way I Think

Den amerikanske kunstner George Condo (f. 1957) har ikke tidligere været vist i Skandinavien, og dermed er hans tegninger fra fire årtier en unik mulighed for at lære denne originale kunstner at kende. Kunstneren er en klassiker i sit hjemland og har for nyligt haft store museumsudstillinger i London, Rotterdam, Paris og senest i Berlin.

Condo har gennem alle årene udfordret forestillingen om tegningen som underordnet i forhold til maleriet. Det vil dog være forkert at sige, at Condo ikke også er maler, men hans arbejder på papir udgør så profileret en del af hans produktion, at denne, Louisianas introduktion til hans kunst fra 1974 og frem til i dag, sker netop med inddragelse af godt 116 arbejder og 221 skitsebøger – on paper.

Condo har i alle årene haft et aktivt forhold til historiske formater og enkeltfigurer fra kunsthistorien: Picasso mere end nogen anden, men også Bacon, Giacometti, Guston, Pollock, Manet og Velázquez. Det vigtigste i den sammenhæng er at forstå, at han ikke præsenterer os for en historisk quiz, et spil eller simulerer en tilknytning til fortiden, som ikke handler om her og nu. For Condo, der på New York-scenen i 1980’erne var tæt på kunstnere som Keith Haring og Jean-Michel Basquiat, har kontinuerligt testet den europæiske traditions modernismer og avantgarder med udgangspunkt i hans egen, amerikanske virkelighed.

The Way I Think antyder, at kunstneren med udstillingen i videre forstand argumenterer for sit syn på kunst.

Kigget tilbage over skulderen – med værker fra mere end tre årtier – giver et usædvanlig rigt indblik i hans kunst. Men titlen er også konkret en beskrivelse af, hvad der med kunstnerens øjne reelt sker og opleves i de enkelte værker som motiv, som tænkning og som handling.

I et utal af stemninger og tilstande gør Condo os opmærksom på, hvor sammensat, intenst og ustyrligt verden manifesterer sig. Det er med andre ord ikke hos ham, vi finder lyd for ideen om en ubrydelig enhed: Uvirkelighed, galskab, humor og paranoia er fremherskende i værket og udgør et usædvanligt blik på noget så aktuelt som diskussionerne om fakta og fake. Hans verden er én, hvor ingen følelser er for store eller for små til at udgøre et motiv, og en, hvor typologierne, gamle mestre, bankfolk, skraldemænd, tegneseriehelte og champagnepiger, dukker op ledsaget af linjestumper fra kubismen og dryp fra den amerikanske ekspressionismes glansperiode. Tiden, eller rettere tiderne, fornemmes at kollapse som sammenhængende fortælling i abrupte overgange.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med The Phillips Collection i Washington, DC og George Condo.

Kilde: Louisiana Museum of Modern Art