Mads Rafte Hein: Inside Outside
4 feb - 5 mar 2022Udstillingens titel henviser til stedet som motiv, der i korte øjeblikke fryser tid og sted indenfor som udenfor. Mads Rafte Hein fokuserer i sine værker på at skildre et bredt udvalg af miljøer afbildet i en stil, som er specifik for hans oeuvre. Han er meget fortrolig med at skabe rum fulde af dekorationer, detaljerede […]
Udstillingens titel henviser til stedet som motiv, der i korte øjeblikke fryser tid og sted indenfor som udenfor. Mads Rafte Hein fokuserer i sine værker på at skildre et bredt udvalg af miljøer afbildet i en stil, som er specifik for hans oeuvre. Han er meget fortrolig med at skabe rum fulde af dekorationer, detaljerede […]
Udstillingens titel henviser til stedet som motiv, der i korte øjeblikke fryser tid og sted indenfor som udenfor.
Mads Rafte Hein fokuserer i sine værker på at skildre et bredt udvalg af miljøer afbildet i en stil, som er specifik for hans oeuvre. Han er meget fortrolig med at skabe rum fulde af dekorationer, detaljerede stilleben og rum fyldt med pastelfarvede opstillinger. Det ”indvendige” ligger inden for hans comfort zone. For at udvikle sit arbejde yderligere besluttede han at eksperimentere med det ”udvendige”. De nye malerier er nu også udflugter til naturen, den verden, der ligger uden for hjemmets ”fire vægge”. Moder Natur i fuld udfoldelse.
Man finder dog ikke et fuldstændig ensartet malet landskab på denne udstilling. Mads Rafte Hein holder i stedet fast ved sin stil, hvor han blander forskellige idéer, der udtrykkes med olie og akryl på lærred. Kunstneren får sin inspiration fra alle dele af den visuelle kultur, fra fotografier, guldaldermalerier, kollager og bøger til videoer og gamle film. Det er en proces at lede efter en åbenbaring, men den bærer altid frugt. Derfor er Rafte Heins landskaber en blanding af kultur og natur.
Visuelt sætter Mads Rafte Hein et betydningsfuldt aftryk på samtidens danske kunstscene. Hans malerier er karakteriseret af tilstedeværelsen af pastelfarver, især nuancer af pink, lilla og rødt. Disse farver er altid til stede og giver værkerne et drømmeagtigt, næsten tegneserielignende præg. Hvert billede er piftet op med spændende detaljer, f.eks. et zebraskind, et kranium eller en kaktus.
Kilde: Galleri Christoffer Egelund
1260 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 15:00 - 18:00
Torsdag: 15:00 - 18:00
Fredag: 15:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: Lukket