Maj-Britt Boa: Harer ved nat
16 nov - 30 nov 2022I anledning af billedkunstner Maj-Britt Boas bogudgivelse Harer ved nat præsenterer SPECTA en udstilling af samme navn. Med værker i fotografi, fotogravure og træsnit har Maj-Britt Boa skabt en udvidelse eller (billedlig) fremkaldelse af hovedsporet i hendes debutbog, hvor grænsen mellem billeder og tekst udviskes. I Harer ved nat skildrer Maj-Britt Boa med stor intimitet […]
I anledning af billedkunstner Maj-Britt Boas bogudgivelse Harer ved nat præsenterer SPECTA en udstilling af samme navn. Med værker i fotografi, fotogravure og træsnit har Maj-Britt Boa skabt en udvidelse eller (billedlig) fremkaldelse af hovedsporet i hendes debutbog, hvor grænsen mellem billeder og tekst udviskes. I Harer ved nat skildrer Maj-Britt Boa med stor intimitet […]
I anledning af billedkunstner Maj-Britt Boas bogudgivelse Harer ved nat præsenterer SPECTA en udstilling af samme navn. Med værker i fotografi, fotogravure og træsnit har Maj-Britt Boa skabt en udvidelse eller (billedlig) fremkaldelse af hovedsporet i hendes debutbog, hvor grænsen mellem billeder og tekst udviskes.
I Harer ved nat skildrer Maj-Britt Boa med stor intimitet en række situationer. Nære og personlige registreringer fra forskellige steder og begivenheder. Beskrivelser, hvor teksterne er billeddannende og nærmest sømløst glider sammen med de værker, som hun omtaler i situationerne. Skrift og billede smelter sammen, så man i teksten genkender billedet og i billedet genkender ordene. Samtidig gives vi adgang til de mange lag af handlinger og overvejelser, der er til stede i tilblivelsen af hendes fotografiske værker.
Fotografiet et udgangspunkt både i teksterne og i en række af værkerne. Det gør sig gældende i både klassiske fotografiske værker og i fotogravurer, hvor fotografier er overført til trykplader og trykt herfra.
Motiverne er fundet på rejser eller steder, hvor blikket på det fremmede også er et blik på selv at være fremmed. Det er Ross Fountain, den store fontæne i Edinburgh, udstoppede dyr på et dunkelt loft med Nordkaps midnatssol udenfor, harerne fanget i lyset en nat på Hven, og glaskuglen trykket ind i en gravsten, der vender kirkegården på hovedet i Berlin. Herudover, i store spiralformede træsnit og tegninger, giver motivet et billedligt udtryk for at fare midlertidig vild.
Fælles for værkerne er en poetisk uro. Netop det at fare vild i det fremmede er også en måde at interagere med omgivelserne på, og måske også at tilbyde beskueren at lade sig føre rundt og rundt, til der opstår en tilstand af overgivelse.
Kilde: SPECTA
1054 København K
Tirsdag: 08:00 - 17:00
Onsdag: 08:00 - 17:00
Torsdag: 08:00 - 17:00
Fredag: 08:00 - 17:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja