Martin Asbæk Gallery er stolt af at kunne præsentere udstillingen Walking Shadow af Maria Rubinke, kunstnerens største og mest ambitiøse udstilling til dato.
Udstillingen, der har været to år undervejs, kredser ligesom kunstnerens tidligere værker om eksistentielle spørgsmål og en udforskning af mørket. Et glimt af håb er dog til stede i Maria Rubinkes seneste arbejde.
En rund bænk er i centrum i dét, der ligner en forladt park. Ved nærmere eftersyn bliver det klart, at den skrøbelige bænk holdes sammen af de slangelignende rødder fra det træ, som bænken engang omsluttede, men som er blevet skåret ned til en stub, og antyder herved både liv under overfladen og håb for fremtiden.
Sammen med bænken ligner det, at alle elementer fra en park er til stede, dog med et surrealistisk eller eventyrligt tvist. Den beroligende lyd af rindende vand bidrager til udstillingens atmosfære, dog stammer vandet ikke fra parkens springvand, men fra en række fisk, der knuges i en ung, dukkeagtig piges favn.
Maria Rubinke er i høj grad opmærksom på den arv, der knytter sig til hendes kunstneriske medie. Hendes oeuvre, der engang kredsede om rent hvidt porcelæn, består nu primært af værker støbt i bronze eller udskåret i marmor. Begge kostbare og tunge materialer, som, idet de også repræsenterer de fleste overlevende antikke kunstværker og derfor meget af vores kulturelle arv i Vesten, påkræver sig en kunstnerisk forpligtelse, da de vil bestå længe efter, at vi selv er væk.
Sammen med bænken ligner det, at alle elementer fra en park er til stede, dog med et surrealistisk eller eventyrligt tvist. Den beroligende lyd af rindende vand bidrager til udstillingens atmosfære, dog stammer vandet ikke fra parkens springvand, men fra en række fisk, der knuges i en ung, dukkeagtig piges favn.
Maria Rubinke er i høj grad opmærksom på den arv, der knytter sig til hendes kunstneriske medie. Hendes oeuvre, der engang kredsede om rent hvidt porcelæn, består nu primært af værker støbt i bronze eller udskåret i marmor. Begge kostbare og tunge materialer, som, idet de også repræsenterer de fleste overlevende antikke kunstværker og derfor meget af vores kulturelle arv i Vesten, påkræver sig en kunstnerisk forpligtelse, da de vil bestå længe efter, at vi selv er væk.
Kilde:
Martin Asbæk Gallery
Martin Asbæk Gallery