Marie Kølbæk Iversen: Når

10 mar - 10 apr 2021

Når alle kvinder er enker Når alle mænd er døde Når hus og gård ligger øde Når vi ser hvide ravne Når vi ser sorte svaner Når vi ser fjerene synke Når vi ser stenene flyde Når vi ser havet brænde Når vi ser verdens ende Med den sorte svane som udgangspunkt fokuserer udstillingen Når […]

Marie Kølbæk Iversen: Portents, 2021. (videostill)

Når alle kvinder er enker Når alle mænd er døde Når hus og gård ligger øde Når vi ser hvide ravne Når vi ser sorte svaner Når vi ser fjerene synke Når vi ser stenene flyde Når vi ser havet brænde Når vi ser verdens ende Med den sorte svane som udgangspunkt fokuserer udstillingen Når […]


info

Marie Kølbæk Iversen: Når10 mar - 10 apr 2021

Marie Kølbæk Iversen: Portents, 2021. (videostill)

Når alle kvinder er enker
Når alle mænd er døde
Når hus og gård ligger øde
Når vi ser hvide ravne
Når vi ser sorte svaner
Når vi ser fjerene synke
Når vi ser stenene flyde
Når vi ser havet brænde
Når vi ser verdens ende

Med den sorte svane som udgangspunkt fokuserer udstillingen Når på apokalypse som transhistorisk motiv. I bogen ‘The Black Swan: The Impact of the Highly Improbable’ fra 2007 redegør den matematiske filosof og sandsynlighedsteoretiker Nassim Nicholas Taleb for, hvordan historien aldrig har været forudsigelig, men derimod konsekvent drives fremad af, hvad Taleb med reference til den antikke romerske digter Juvenal betegner som ‘sorte svaner:’ positive eller negative begivenheder, som anses som usandsynlige, før de indtræffer, men som realiserer sig med vidtrækkende konsekvenser til følge. Coronakrisen er en klassisk sort svane.

En gammel folkevise kobler ligeledes den sorte svane til idéen om undergang. Den unge Svend i Rosengård må drage i landflygtighed, efter han har dræbt sin bror. Da hans mor spørger, hvornår han vender hjem, svarer Svend: Når alle kvinder er enker / Når alle mænd er døde / Når hus og gård ligger øde / Når vi ser hvide ravne / Når vi ser sorte svaner / Når vi ser fjerene synke / Når vi ser stenene flyde / Når vi ser havet brænde / Når vi ser verdens ende.

Med afsæt i såvel Talebs teori, som visen om Svend i Rosengård, baserer videoværket Portents sig på optagelser af hvide svaner i Damhussøen og sorte svaner i Parque Ibirapuera i São Paulo. De respektive optagelser fremstår negative—de hvide svaner sorte, de sorte svaner hvide—samtidig med at baggrunden antager psykedelisk karakter.

Udover videoværket Portents tæller udstillingen også en række blæktegninger og serigrafiske UV-prints, der strækker billedfladen hinsides det farvespektrum, der er synligt for det menneskelige øje. Værkserien låner sin motivkreds fra kunsthistoriske afbildninger af døde mænd samt nylige økologiske katastrofer og kollaps, herunder satellit- og droneoptagelser af 2020s omfattende brande i Arktis og Amazona.

Kilde: Gether Contemporary


Adresse
Gether ContemporaryFlæsketorvet 77-79
1711 København V

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré