Martha Skou: STREAM OF STRINGS

2 maj - 13 sep 2026

Bevægelse er ikke et motiv, men et vilkår.

Martha Skou: Trinity, 2025. Foto: Bricks Gallery.

Bevægelse er ikke et motiv, men et vilkår.

20. april 2026

info

Martha Skou: STREAM OF STRINGS2 maj - 13 sep 2026

Den 2. maj 2026 åbner Horsens Kunstmuseum dørene til Martha Skous første soloudstilling på et museum: STREAM OF STRINGS. Med udstillingen tager hun afsæt i et grundlæggende spørgsmål: Er det muligt at træde udenfor verden og betragte den, eller er vi altid allerede en del af dens bevægelser?
I en tid, hvor vores sansning i stigende grad formes gennem teknologiske systemer, og hvor relationen til det fysiske og det levende forskydes, undersøger Martha Skou, hvordan bevægelse, energi og materialitet præger vores måde at være i verden på.
STREAM OF STRINGS udfolder sig gennem tekstilinstallationer, keramiske relieffer, skulpturer og lyd. På tværs af materialer arbejder Martha Skou med kræfter og fænomener, vi normalt ikke registrerer direkte – som vibrationer, bølger og strømninger. Hun lader dem træde frem som fysiske og rumlige erfaringer, hvor energien ikke fremstår som noget abstrakt. Den cirkulerer, forskyder sig og bevæger sig gennem både organiske og uorganiske materialer, på tværs af kroppe, rum og overflader.
Udstillingen indgår i et levende samspil med museumsgæsterne. Som gæst træder man ind i et kredsløb af påvirkninger, hvor bevægelser og forbindelser cirkulerer, og hvor grænsen mellem krop, rum og materiale løbende udtværes.

Adresse
Horsens KunstmuseumCarolinelundsvej 2
8700 Horsens

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 16:00
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Entre pris
ENTRÉ
Voksne: 60 kr
Børn under 18 år: Gratis
Grupper over 10 personer: 50 kr. pr. person