Matthew Burdis: We Knew the Terrain

9 jan - 1 mar 2026

Udstillingen inkluderer verdenspremieren på Hinter: An Apocalypse, som er det seneste værk i Matthew Burdis’ filmserie.

Still fra Matthew Burdis' An Apocalypse

Udstillingen inkluderer verdenspremieren på Hinter: An Apocalypse, som er det seneste værk i Matthew Burdis’ filmserie.

Galleri Image præsenterer udstillingen We Knew the Terrain af Matthew Burdis med tre videoværker, som alle forholder sig til landskabets betydning når det kommer til politik, medier og erindring. Værkerne er skabt over det sidste årti, og hver film fokuserer på en beliggenhed i Northumberland, Englands nordligste amt.
Titlen We Knew the Terrain stammer fra det nyeste af de udstillede værker, Hinter: An Apocalypse, 2026. Filmen, som har verdenspremiere i Galleri Image, er skrevet af Rachel Chanter, indtalt af Claire Rodgerson (The Old Oak) og har original musik af Barry Hyde (The Futureheads).
Hinter er en film med rødder i historien, både den nylige og den antikke, fra området omkring Hadrians mur i Northumberland, Storbritannien. Værket sporer en fælles tråd af menneskelig selvdestruktion indenfor kolonialismen, og sætter spørgsmålstegn ved koncepter som indhegning og landejerskab helt tilbage til Romerriget og frem til det økohærværk, som finder sted i både små og store omfang den dag i dag.
Burdis og Chanter gik langs den strækning af Hadrians mur, hvor det berømte Sycamore Gap-træ stod, kun fire dage inden det blev fældet med en motorsav i nattens mulm og mørke d. 27. september 2023. Træets chokerende og gådefulde fældning blev en nyhed verden over og åbnede op for en samtale om selve forbrydelsens karakter, der vækkede spørgsmål om ejerskab, forurening, og naturens juridiske status.
I et forsøg på at indkapsle det stille landskab, der også er et myldrende arkiv af fortællinger, vold, politik og eksistentielle lærestreger, fungerer Hinter både som en elegi for et ældgammelt træ og som en protest mod menneskelig grådighed og magtmisbrug.
Værkserien Zipped Up Blues inkorporerer foruden en film, objekter og fotografiske værker, og omhandler kunstnerens far, Alan Burdis, som mindes en gennemsøgning af vraget af Pan Am Flight 103, efter flyet blev bombet i stykker under en planlagt rute d. 21. december 1988, i det der er kendt som ”Lockerbie-bombningen”.
I Zipped Up Blues har søgen mange former: den fysiske og proceduremæssige politieftersøgning efter potentielle trusler og beviser, kunstnerens søgen gennem de digitaliserede arkiver af analogfotografi fra hans egen barndom, og kunstnerens fars granskning af hans minder om efterforskningen og en tid som, han har lagt bag sig i flere årtier.
I udstillingen vises også Matthew Burdis’ første videoværk Lindisfarne One One, en sort-hvid stumfilm, digitalt optaget på tidevandsøen Lindisfarne, Northumberland. Filmen forholder sig til personligt og historisk tab og reflekterer over krydsfeltet mellem rigtige førstehåndsminder om øen, og hvordan den har været repræsenteret i biograffilm.

Adresse
Galleri ImageVestergade 29
8000 Aarhus C

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13:00 - 17:00
Onsdag: 13:00 - 17:00
Torsdag: 13:00 - 17:00
Fredag: 13:00 - 17:00
Lørdag: 13:00 - 17:00
Søndag: 13:00 - 17:00

Entre pris
Gratis entré