Mette Vangsgaard: Fearless (in a dream)
4 dec 2020 - 20 mar 2021Anbefalet under Det skal du se! Uge 50. Marie Kirkegaard glæder sig til at byde velkommen til Mette Vangsgaaards nye soloudstilling Frygtløs (i en drøm). Mette Vangsgaard arbejde i udstillingen Fearless (in a dream ) er inspireret af Hypnerotomachia Poliphili eller Polopilo’s Strife of love in a dream. Det er en kærlighedsroman publiceret første gang […]
Anbefalet under Det skal du se! Uge 50. Marie Kirkegaard glæder sig til at byde velkommen til Mette Vangsgaaards nye soloudstilling Frygtløs (i en drøm). Mette Vangsgaard arbejde i udstillingen Fearless (in a dream ) er inspireret af Hypnerotomachia Poliphili eller Polopilo’s Strife of love in a dream. Det er en kærlighedsroman publiceret første gang […]
info
Anbefalet under Det skal du se! Uge 50.
Marie Kirkegaard glæder sig til at byde velkommen til Mette Vangsgaaards nye soloudstilling Frygtløs (i en drøm).
Mette Vangsgaard arbejde i udstillingen Fearless (in a dream ) er inspireret af Hypnerotomachia Poliphili eller Polopilo’s Strife of love in a dream. Det er en kærlighedsroman publiceret første gang i Venedig 1499, angiveligt skrevet af Francesco Colonna og et berømt eksempel på den tidligere trykkekunst. Fortællingen er en allegori over en romance. Historien præsenterer Poliphilo, som falder i søvn, og i drømmen rejser gennem mystiske landskaber af ornamenter, blomster og frugtplantager i sin søgen efter sin elskede Polia, og i disse drømmeagtige landskaber møder han uhyrer, guder, nymfer og mærkelige planter på sin vej.
Mette Vangsgaard præsenterer en udstilling bestående af fgurative værker, der alle fremstår som en del af en større fortælling om drømmenes verden gennem Poliphilos rejse. I to store værker har Vangsgaard kombineret træsnittet med maleriet og tekstil på lærred i sin karakteristiske collageteknik. De to værker præsenterer os for et mørkt landskab, der beskriver natten eller drømmen, og i det ene værk I det høje græs, ses en ung mand sovende under et træ med lange hængende grene.
Natten og de mørke landskaber forbindes i udstilling af lyset, dagen, i rumlige skulpturer af håndblæst glas og keramik. I en installation af glasskulpturer med lys ser vi sære overmodne frugter hængende fra træet med de lange grene, og i små landskaber på gulvet møder vi et monster af glaseret keramik, samt nymfer og planterne Mouse Ear skabt som glaskarafer fra Poliphilos fortælling.
I Frygtløs (i en drøm) arbejder Mette Vangsgaard videre med sin grundlæggende interesse for de kulturelt bestemte værdier vores liv beror på, som motiverer vores idealer, holdninger og handlinger. Særligt i forhold til vores brug af naturen, der har forbindelse til vores dagligdag, drømme, fortællinger, historie og myte.
Herunder ligger den fine balance mellem en fortællende – til tider etiske – stemme i værkerne og interessen for materialernes forskellige muligheder og udtryksformer, som vi kender hende for. Forfatteren George D. Painter har sagt: ’Virkeligheden i sig selv er mystisk – måske er det vores store problem, at vi tror, vi skal forstå og kontrollere alting’. I tråd med dette, bevæger Vangsgaards nye fortællinger sig ind på et symbolistisk spor, der også indeholder ikke-hverdagsagtige bevægelser, der handler om menneskets indre, vores drømme og tilstande.
Kilde: Marie Kirkegaard Gallery
1057 København K
Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja
Lør 12-15
Lukket i juli. Åbner 18 august