MeyerLavigne & Marie Rømer Westh
10 mar - 22 apr 2023På hver sin måde bevæger de to kunstneriske praksisser sig i hver sit element begge om det samme tema, nemlig at erkende, at vi er en lille del af et større hele, som forbinder os til den jord vi går på, den organisme som vores klode er. Med udgangspunkt i naturens uendelige skatkammer zoomer de […]
På hver sin måde bevæger de to kunstneriske praksisser sig i hver sit element begge om det samme tema, nemlig at erkende, at vi er en lille del af et større hele, som forbinder os til den jord vi går på, den organisme som vores klode er. Med udgangspunkt i naturens uendelige skatkammer zoomer de […]
info
På hver sin måde bevæger de to kunstneriske praksisser sig i hver sit element begge om det samme tema, nemlig at erkende, at vi er en lille del af et større hele, som forbinder os til den jord vi går på, den organisme som vores klode er. Med udgangspunkt i naturens uendelige skatkammer zoomer de ind og ud på alt det, der er at forundres over.
Værkerne taler med hver deres æstetiske stemme sammen og ind i et fælles rum, der kredser om kropslig sanselighed, og på forskellig vis undersøges den cykliske forgængelighed og naturens underfundige forvandlinger.
MeyerLavignes keramiske værker er på én gang sanselige og finurlige, og samtidig udfordrende og humoristiske. Med kunstnerduoens legende tilgang til materialet, søger de en samhørighed med naturen, som vi alle er en del af. I værkernes skabelsesproces, spiller de menneskekroppen op imod natures former, så natur og krop går i forbindelse i værket – og måske endda op i en højere enhed.
På samme vis bevæger Marie Rømer Wesths værker sig også i et kropsligt billedrum, der vækker mindelser om barokke stillebener forvandlet til en form for scenografi som beskueren kan træde ind i.
DUO er en øvelse i at lade sig inspirere og være nysgerrig på en anden kunstnerisk praksis for i udstillingsrummet at skabe et nyt fælles kunstnerisk univers. Med en fællesnævner i det tematiske fokus og med en forkærlighed for detaljerigdom og naturens egne overraskende former vil forundringen og forbundetheden forhåbentlig smitte af på beskueren.
Marie Rømer Westh
Marie Rømer Westh er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2002. Endvidere har hun læst kunsthistorie på Københavns Universitet fra 1997-1999 og fra 1991-93 været elev på det Jyske Kunstakademi.
Westh har deltaget på adskillige udstillinger, både alene og sammen med kunstnergruppen OTTO. Til eksempel kan nævnes udstillinger i Wien, Rom, Berlin, Madrid og Lissabon.
I 2004, 2007 og 2012 modtog kunstneren Dronning Ingrids Romerske Legat, og hun har tillige modtaget både arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond samt en række legater fra Slots og Kulturstyrelsen til sine foto- og videoprojekter.
I sit kunstneriske arbejde er Marie Rømer Westh optaget af ideologier i kontrast til den sanselige og dynamisk oplevelse af at færdes i verden. I sin igangværende fotoserie “Er der liv på Mars!?”, arbejder Westh med billeder af vilde planter, indsamlet i den nedlagte lufthavn Tempelhoof, i Berlin. Et sted præget af fortidens ideologiske magtdemonstrationer. Planterne er taget ud af deres naturlige element og isoleret i et udefinerbart tomt og mørkt rum. Et vægtløst og dødt rum, der kan minder om både det ydre rum og om bunden af havet. Med billederne ønsker Westh at skabe en æstetisk og sanselig oplevelse af liv i et dødt rum og dermed en kommentar til ideen om, at mennesket kan forlade jorden og leve på en anden planet.
MeyerLavigne
Bag navnet MeyerLavigne står kvinderne Sabine Lavigne (f.1974) og Kristine Meyer (f.1970), begge uddannet fra Kunstakademiets Designskole i 2005 med speciale i keramik og glas. MeyerLavignes keramiske arbejde strækker sig fra deres produktion i Portugal og One of a kind produkter skabt på deres værksted, til arbejdet med unikke keramiske kunstværker. De arbejder med en blanding af materialer bestående af stof og træ udover keramik.
MeyerLavignes værker er kendetegnet ved forunderlige og overraskende elementer, som udfordrer beskuerens nysgerrighed. De har tidligere udstillet på VÆG galleri, Aalborg, i Format Artspace (sammen med Krista Rosenkilde), på adskillige af Kunstsalonens pop-up udstillinger samt under 3DaysofDesign. De har desuden lavet særlige design-samarbejder med Kähler og Holmegaard.
Kilde: Format Artspace
1366 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja