Michelangelo Imperfect på SMK

29 mar - 31 aug 2025

Skulle man pege på én enkelt kunstner, der i den vestlige kultur har bidraget til den grundlæggende moderne opfattelse af kunst som selvudfoldelse, ville det være italienske Michelangelo Buonarroti (1475-1564).

Gipsafstøbning efter Michelangelo Buonarroti, Den døende fange. Original ca. 1513-14, afstøbning ca. 1852-70. Foto fra Den Kgl. Afstøbningssamling, SMK.

Skulle man pege på én enkelt kunstner, der i den vestlige kultur har bidraget til den grundlæggende moderne opfattelse af kunst som selvudfoldelse, ville det være italienske Michelangelo Buonarroti (1475-1564).

Han malede loftet i Det Sixtinske Kapel, designede kuplen på Peterskirken i Rom, og hans skulpturer er kendt verden over. Fra 29. marts viser SMK den mest omfattende præsentation af Michelangelo Buonarrotis skulpturelle værk i 150 år.
Skulle man pege på én enkelt kunstner, der i den vestlige kultur har bidraget til den grundlæggende moderne opfattelse af kunst som selvudfoldelse, ville det være italienske Michelangelo Buonarroti (1475-1564). Hans ikoniske statue David viser os hvorfor.
Set fra venstre er den over fem meter høje figur en klassisk idealiseret, årvågen ung mand klar til kamp, mens han fra den anden side ændrer udtryk og afslører tvivl og tøven. Michelangelo insisterede på sine figurers ofte konfliktfulde og selvmodsigende indre liv. Han var ikke den første, men gjorde det med en sådan konsekvens, at det forandrede kunsten.
Den umulige udstilling
Fra 29. marts kan man se David i bronze og 39 andre skulpturer reproduceret efter Michelangelo på Statens Museum for Kunst (SMK) i København på udstillingen Michelangelo Imperfect. Ikke siden fejringen af 400-års-jubilæet for Michelangelos fødsel i Firenze i 1875 har så stor en del af kunstnerens skulpturproduktion været samlet på et sted.
Michelangelos fokus var næsten entydigt menneskekroppen, særligt den mandlige, i hvilken han fandt uanede muligheder for at udtrykke tanker, følelser og spændinger. Han stræbte altid efter det største og ofte umulige og blev kaldt ’il divino’ – den guddommelige. Men hans kunst kredser også om det uperfekte, det ufærdige og skrøbelige, om at være undervejs, ængstes, vakle og tøve. Det kommer til udtryk i både hans bibelske, klassisk mytologiske og allegoriske motiver.
"Det her er den umulige udstilling: Man ville aldrig kunne samle Michelangelos skulpturproduktion i original, men med SMK’s samling af historiske reproduktioner i gips og nyproducerede faksimiler i højeste kvalitet, er vi i stand til at præsentere en måske nok uperfekt, men ikke desto mindre uhørt fyldestgørende, samlende oplevelse af et livsværk, der forandrede kunsten og fortsat er nærværende," siger udstillingens kurator Matthias Wivel.

Fakta

MARMORBRUD
Bunker af marmorskærver er ophobet skødesløst i SMK’s forhal. I anledning af Michelangelo Imperfect har digteren Morten Søndergaard skabt den stedsspecifikke installation BRUD.

Kilde:
Statens Museum for Kunst

Adresse
SMK - Statens Museum for KunstSølvgade 48-50
1307 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 18:00
Onsdag: 10:00 - 20:00
Torsdag: 10:00 - 18:00
Fredag: 10:00 - 18:00
Lørdag: 10:00 - 18:00
Søndag: 10:00 - 18:00

Entre pris
Entré
Voksen 130 kr.
Unge u. 27 år 95 kr.
Børn u. 18 år Gratis
Årskort Fri entré
Køb billet

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja