Mikkel Carl, Aske Thiberg, Lars Worm

12 aug - 10 sep 2017

Lad det være sagt med det samme: Dette er ikke The Three Amigos
Drake, Robert Jacobsen og eksistentielle kvaler i en digital tidsalder møder Grand Theft Auto, er alt sammen fedtet ind i denne lystbetonede udstilling.

Stillbillede fra Aske Thibergs 3D animationsvideo Vi kan prata om allt fra 2017.

Lad det være sagt med det samme: Dette er ikke The Three Amigos
Drake, Robert Jacobsen og eksistentielle kvaler i en digital tidsalder møder Grand Theft Auto, er alt sammen fedtet ind i denne lystbetonede udstilling.


info

Mikkel Carl, Aske Thiberg, Lars Worm12 aug - 10 sep 2017

Lad det være sagt med det samme: Dette er ikke The Three Amigos
Drake, Robert Jacobsen og eksistentielle kvaler i en digital tidsalder møder Grand Theft Auto, er alt sammen fedtet ind i denne lystbetonede udstilling. Vores tre protagonister kører hver deres æstetiske agenda i et heterogent show uden intenderet dialog udstillerne imellem. 3 attituder præsenteres. Hvordan det ender ved vi ikke, de referencer der er, flugter – død og pine – ikke med hinanden, de fællestræk der måtte være, har vi ikke for øje. Værkerne spiller på det velkendte og det abstrakte – og ganske givet også noget helt tredje.

Stillbillede fra Aske Thibergs 3D animationsvideo Vi kan prata om allt fra 2017.

I rummet præsenteres Lars Worms nihilistiske dekorationer, der flirter med havekunstens utrendy æstetik. Worms
skulpturer er nærmest kropsløse, og kunne snildt assimileres ind i det naturlige liv på en vilkårlig planteskole,
assimilering ønskes dog ikke på Udstillingsstedet Sydhavn Station. Objekterne er konturer af skulpturer der med
en kamæleonagtig fleksibilitet fremstår både velkendt og fremmed.

I rummet vises der samtidigt tre fortællende videoer af Aske Thiberg, der alle er spundet op i et digitalt anime-
ret samtidsunivers med fokus på ensomhed og kommunikationsproblemer i en tid, hvor socialiteten er styret af sociale medier og digitale applikationer. I biografen vises Vi kan prata om allt, og ude i det det store rum, sammen
med Lars Worms skulpturer, vises videoerne U? og 3D Impersonation 2.

Uden for døren(!) vises Mikkel Carls You hate the fact that you bought the dream and they sold you one. Et Drake-citat, der
behandler begærets evige dumhed. Værket på plakatstanderne kan ses i forlængelse af Mikkel Carls fascination af
blikket (voyeurisme) og dekonstruktionen af det. Vores protagonist fetisherer pragmatisk design og dårlig smag.
Mikkel Carls værker kunne optræde med største selvfølgelighed i en kiosk, eller sågar et forhørslokale. Værket i
indgangshallen på Sydhavns Stations er glat, konceptuelt og passiv-aggressivt.

Kilde: Udstillingsstedet Sydhavn Station


Adresse
Udstillingsstedet Sydhavn StationErnst Kapers Vej 1
2450 København SV

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 13:00 - 17:00
Fredag: 13:00 - 17:00
Lørdag: 13:00 - 17:00
Søndag: 13:00 - 17:00

Entre pris
Fri entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja

Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja