Milena Bonifacini: Leverum

14 nov 2024 - 6 feb 2025

Milena Bonifacini udstiller i Akademiets Skulptursal, hvor hun vil lave en samlet installatorisk opbygning bestående af både nye og ældre værker i forskellige farvede former og materialer.

Milena Bonifacini uden titel, 2019 Foto: Milena Bonifacini

Milena Bonifacini udstiller i Akademiets Skulptursal, hvor hun vil lave en samlet installatorisk opbygning bestående af både nye og ældre værker i forskellige farvede former og materialer.

Dét at træde ind i en af billedkunstneren Milena Bonifacinis værkinstallationer er en kropslig oplevelse: Abstrakte objekter med forskellige bemalinger omslutter beskueren. Stående, hængende eller spredt ud i rummet sprænger objekterne rammen for det klassiske maleris todimensionelle flade. Også materialemæssigt er der tale om en udfordring af maleriets traditionelle format, idet Bonifacini udfører sine værker i mange forskellige materialer heriblandt papmaché, aluminium, træ, gips, pap og tekstiler. Side om side med færdigproducerede ’fundne ting’ som kobbergryder, øser, træskeer og fletkurve skaber objekterne et slags rumligt maleri, man som beskuer kan betræde.
Det Fynske Kunstakademi har inviteret Milena Bonifacini til at udstille i Akademiets Skulptursal, hvor hun vil lave en samlet installatorisk opbygning bestående af både nye og ældre værker i forskellige farvede former og materialer.
Til udstillingen Leverum har Bonifacini skabt en række større objekter i papmaché, der hænger fra Akademiets højloftede skulptursal. Som skinker til tørre, vægtige og tungt kropslige, fylder de loftsrummet ud på trods af deres ellers lette materiale. Andre objekter er placeret i rummet, herunder seks keramiske kakkelborde Bonifacini selv har udført og dekoreret.
Brugen af hverdagsgenstande leder nok tankerne hen på det daglige liv med madlavning og håndarbejde – et basalt arbejde, som historisk set har været kvindens domæne. Men det tilsyneladende harmløse i opstillingerne suppleres af en foruroligende stemning. I Bonifacinis værker eksisterer det genkendelige og vante altid side om side med det alarmerende og urovækkende.
Kilde:
Det Fynske Kunstakademi

Adresse
Det Fynske KunstakademiJernbanegade 13, 5000 Odense

Åbningstider
Se website for åbningstider