Miriam Kongstad: Heart of Steel

11 aug - 23 sep 2023

Anbefalet under Det skal du se! uge 32. Betalt indhold Pressemeddelelse: Til udstillingen Heart Of Steel vises en række store vægværker af svejset metalplader, som Kongstad har banket og ridset med koben og bearbejdet med kemikalier og maling. Kongstad arbejder afklædt og energisk. Med simultan voldsomhed og elegance, tæskes det hårde metal gennem koreograferede bevægelser, […]

Miriam KOngstad. Pressefoto, Gas9 Gallery

Anbefalet under Det skal du se! uge 32. Betalt indhold Pressemeddelelse: Til udstillingen Heart Of Steel vises en række store vægværker af svejset metalplader, som Kongstad har banket og ridset med koben og bearbejdet med kemikalier og maling. Kongstad arbejder afklædt og energisk. Med simultan voldsomhed og elegance, tæskes det hårde metal gennem koreograferede bevægelser, […]


info

Miriam Kongstad: Heart of Steel11 aug - 23 sep 2023

Miriam Kongstad. Pressefoto, Gas9 Gallery

Anbefalet under Det skal du se! uge 32.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:
Til udstillingen Heart Of Steel vises en række store vægværker af svejset metalplader, som Kongstad har banket og ridset med koben og bearbejdet med kemikalier og maling. Kongstad arbejder afklædt og energisk. Med simultan voldsomhed og elegance, tæskes det hårde metal gennem koreograferede bevægelser, og frembringer et møde mellem det barske, det ømme, det ambivalente og delikate. Hvert værk påbegyndes rituelt, hvor Kongstad først skraber et stort hjerte i overfladen. Herefter fortsættes processen figurativt med farver, lak og syre, der fæstnes i metallets mange ridser og buler.

I udstillingen præsenteres denne nye serie metalmalerier sammen med to hængende skulpturer af samlinger af stål, krystaller, glas og silkebånd.

Miriam Kongstads praksis tager udgangspunkt i den menneskelige krop og undersøger hvordan vi socialiseres gennem bl.a. populærkultur og kønsmæssig adfærd. Motivernes kompleksitet fremkommer gennem et mix af cutecore, et lyserødt, klæbende univers og glimt af kvindeliv set fra en kvindes perspektiv; som fødende, som nydende, som geisha, som kraftfuld powerwoman eller som pissende.

Kongstad er grundlæggende interesseret i spørgsmålet om, hvordan vi bebor og opfatter vores kroppe. I Heart Of Steel forener Kongstad sin baggrund som koreograf med hendes billedkunstneriske praksis og udfordrer det maskuline blik, der historisk har defineret skildringen af den kvindelige krop. Her træder det kvindelige motiv ud af maleriet og bliver en aktiv skaber, der bogstavelig talt slår tilbage på den overflade, hun i århundreder har ligget fastfrosset på.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.


Adresse
Gas 9 GalleryGasværksvej 9,
1656 København V.
Kontakt

Åbningstider
ons-tors 12-17
fre 12-18
lør 12-15