Miriam Kongstad
Miriam Kongstad (DK, 1991) er kunstner med base i Berlin og København. Hun er oprindeligt uddannet koreograf fra Hochschulübergreifendes Zentrum Tanz Berlin (HZT) og afsluttede efterfølgende en MFA i billedkunst fra Sandberg Institute i Amsterdam i 2020. Materialiseret som billeder, performance, skulptur, tekst og lyd er Kongstads praksis forankret i undersøgelser af kropsliggørelse, identitet og […]
Miriam Kongstad. Credit: Ink Agop
Del
Kunstner
Miriam Kongstad (DK, 1991) er kunstner med base i Berlin og København. Hun er oprindeligt uddannet koreograf fra Hochschulübergreifendes Zentrum Tanz Berlin (HZT) og afsluttede efterfølgende en MFA i billedkunst fra Sandberg Institute i Amsterdam i 2020.
Materialiseret som billeder, performance, skulptur, tekst og lyd er Kongstads praksis forankret i undersøgelser af kropsliggørelse, identitet og sociale koder. Gennem skildringer af kulturelle og sociale strukturer analyserer hun samspillet mellem krop og samfund. Ved at italesætte ofte ambivalente og komplekse aspekter af livet, såsom sundhed, seksualitet, smerte og begær, udforskes menneskekroppen som en metafysisk, organisk, social og spirituel enhed - en udvidet oplevelse af at være af kød og blod.
Miriam Kongstad har udstillet og optrådt internationalt, bl.a. på Glyptoteket (DK), Statens Museum For Kunst (DK), Centre Pompidou (FR), Bergen Kunsthall (NO), Het Hem (NL), Kunsthal Charlottenborg (DK), KØS - Museum of Art in Public Spaces (DK), Kunsthal Aarhus (DK), MMAG Foundation (JO), Fundación Botín (ES), Hamburger Bahnhof (DE), PPL (USA) og Sophiensaele (DE). I 2022 og 2023 blev Kongstads værker erhvervet af bl.a. Statens Museum for Kunst, Ny Carlsbergfondet og Statens Kunstfond.
Kilde:
miriamkongstad.com
miriamkongstad.com
Relaterede events
Relaterede artikler