Morten Buch: Album
17 sep - 14 nov 2021Anbefalet under Det skal du se! uge 37. Med udstillingen Album viser Morten Buch udelukkende malerier, forskellige i størrelser og anslag, men med den karakteriske insisteren på lige dele gentagelse og nybrud. Udstillingens titel Album åbner op for en række ligeværdige associationer, fra musikalbummets sammensatte stemninger til tegneseriealbummets fortællinger, eller måske peges der på malerens […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 37. Med udstillingen Album viser Morten Buch udelukkende malerier, forskellige i størrelser og anslag, men med den karakteriske insisteren på lige dele gentagelse og nybrud. Udstillingens titel Album åbner op for en række ligeværdige associationer, fra musikalbummets sammensatte stemninger til tegneseriealbummets fortællinger, eller måske peges der på malerens […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 37.
Med udstillingen Album viser Morten Buch udelukkende malerier, forskellige i størrelser og anslag, men med den karakteriske insisteren på lige dele gentagelse og nybrud.
Udstillingens titel Album åbner op for en række ligeværdige associationer, fra musikalbummets sammensatte stemninger til tegneseriealbummets fortællinger, eller måske peges der på malerens stadige genbrug og indsamling af motiver.
Morten Buch har siden han debuterede i 2001, udforsket maleriets muligheder og henter ofte sine motiver i de nære omgivelser, men med de gigantiske lærreder, tykke lag maling og den kraftfulde farvepalet, trækker han det hverdagslige ind i et helt andet univers. Et univers der ind imellem synes at bryde ud af rammen og ind i det omgivende rum.
Morten Buchs malerier trækker på kunsthistorien, men de forbinder sig også til populærkultur, som eksempelvis mode og barndommens tegneserier i en fundamental diskussion af, hvad billeder er, og hvordan de gengiver det vi opfatter som virkelighed.
Buchs værker er åbne for en tilblivelse eller foranderlighed, som ikke kun er til stede fysisk i de handlinger, som maleriet består af, men som også er billedlig og repræsentativ. Formerne er aldrig helt, hvad de foregiver at være: Et telt er aldrig rigtigt et telt, et maleri er aldrig bare et maleri, og kroppen som ser på værkerne, er måske heller aldrig helt sig selv.
Kilde: Galleri DGV
5700 Svendborg
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 16:30
Fredag: 12:00 - 16:30
Lørdag: 12:00 - 15:00
Søndag: 12:00 - 15:00