Morten Buch
Morten Buchs malerier trækker med selvfølgelighed på kunsthistorien, men de forbinder sig også til populærkultur som eksempelvis mode og barndommens tegneserier i en fundamental diskussion af, hvad billeder er, og hvordan de gengiver det, vi opfatter som virkelighed.
Gentagelsen af motiver spiller en central rolle i Morten Buchs værk, hvad enten det er i afgrænsede serier som fire monumentale landskaber fra 2008-2009, eller i Buchs vedvarende insisteren på den snævre motivkreds i hans objektmalerier: Sko, vase, telt og dobbeltmadras.
Gentagelsen udvider det enkelte motivs fremtrædelsesmuligheder, men den underminerer også dets stabilitet. Det understreges af maleriernes hurtige, skitseagtige karakter og voldsomme bearbejdning.
Buchs værker er åbne for en tilblivelse eller foranderlighed, som ikke kun er til stede fysisk i de handlinger, som maleriet består af, men som også er billedlig og repræsentativ. Formerne er aldrig helt, hvad de foregiver at være: Et telt er aldrig rigtig et telt, et maleri er aldrig et maleri, og kroppen, som ser på værkerne, er måske heller aldrig sig selv.
