Morten Schelde: Stages
23 feb - 30 mar 2019Anbefalet under Det skal du se! i uge 8 Morten Scheldes STAGES et vidnesbyrd om vigtigheden af det levede liv, der for de fleste af os rummer en enorm akkumulation af tilsyneladende ordinære situationer, som Schelde indkapsler og opfordrer os til at udforske på ny.
Anbefalet under Det skal du se! i uge 8 Morten Scheldes STAGES et vidnesbyrd om vigtigheden af det levede liv, der for de fleste af os rummer en enorm akkumulation af tilsyneladende ordinære situationer, som Schelde indkapsler og opfordrer os til at udforske på ny.
Anbefalet under Det skal du se! i uge 8
Fredag d 22. februar åbner Morten Schelde sin anden solo hos Hans Alf Gallery. For den markante kunstner er udstillingen en tilbagevenden til tegningen efter flere års fokus på maleriet.
Siden slutningen af 90’erne har Morten Scheldes karakteristiske streg spillet en fremtrædende rolle på den danske kunstscene. Hans værker hænger på hæderkronede institutioner som Statens Museum for Kunst, Arken og Louisiana, han har haft talrige museumsudstillinger både herhjemme og i udlandet, og i 2010 var han en del af det eksklusive selskab, der fik til opgave at udsmykke Frederik VIII’s Palæ.
De seneste år har Morten Schelde, der i den brede befolkning nok er mest kendt for sine intense, surrealistiske, ofte monokrome tegninger, overvejende beskæftiget sig med maleriet, hvilket blandt andet kunne opleves i kunstnerens første soloudstilling hos Hans Alf Gallery, “New Paintings” i 2017. Nu er Schelde imidlertid vendt tilbage til papiret og farveblyanterne med fornyet saft, prægnans og fantasi.
Om udstillingen STAGES skriver kunsthistoriker Cecilie Marie Dalhoff fra Kunsten i Aalborg blandt andet:
“Det er karakteristisk og afgørende for Scheldes værker, at de enkelte situationer ikke afslører deres aktører. I stedet åbner de tomme scener sig for publikum og lader den enkelte skabe sit eget narrativ. Således bliver STAGES et vidnesbyrd om vigtigheden af det levede liv, der for de fleste af os rummer en enorm akkumulation af tilsyneladende ordinære situationer, som Schelde indkapsler og opfordrer os til at udforske på ny.”
Kilde: Hans Alf Gallery
1057 København K
Tirsdag: 12:00 - 18:00
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 15:00
Søndag: Lukket
Handicaptoilet – nej
Gratis for ledsager – ja