Moulded

10 apr - 19 apr 2026

Gruppeudstillingen Moulded reflekterer over tilværelsens plasticitet, tilpasningsevne og skrøbelighed.

Værk fra udstillingen Moulded. Foto: Elisabeth Julie Kier.

Gruppeudstillingen Moulded reflekterer over tilværelsens plasticitet, tilpasningsevne og skrøbelighed.

31. marts 2026
I en undersøgelse af form, materialitet og forvandling, behandler udstillingen
nære og intime processer, men også brede tematikker som miljø, arv og sociale lag som konstruerende og formative aspekter.
Ved at tilgå materialer som vidnesbyrd og bærende af både individuelle og kollektive fortællinger - dette på tværs af medier som fotografi, ler, tekstil, træ, aluminium og voks - søger Moulded at kontekstualisere formgivende erfaringer, fra hverdagslignende oplevelser til mytologi.
Udstillingen præsenterer nye samt enkelte ældre værker af fire danske samtidskunstnere: Benjamin A. H. Harpsøe, Magnus Lind Nielsen, Ulla Marie Døssing Ottosen og Sidsel Winther.
Udstillingen er kurateret af Elisabeth Julie Kier, cand.mag. i kunsthistorie. 
Bemærk særlige åbningstider:
Fredag d. 10. april kl. 16-20 - Fernisering
Lørdag d. 11. april kl. 11-16
Onsdag d. 15. april kl. 11-17
Torsdag d. 16. april kl. 11-17
Fredag d. 17. april kl. 11-15
Lørdag d. 18. april kl. 11-15
Søndag d. 19. april kl. 11-16
Kilde:
Ovenpå

Adresse
OvenpåOnkel Dannys Plads 7, 1-sal
1711 København V

Åbningstider
Se åbningstider i udstillingsteksten.

Tilgængelighed
Ovenpå kan kun tilgås via enten den udendørs vindeltrappe eller den indendørs trappe. Hvis du er gangbesværet, skal du være opmærksom på, at der desværre ikke findes en personelevator i bygningen.
Bemærk også, at Onkel Dannys Plads er belagt med brosten. Der er dog anlagt stier, så det er muligt at bevæge sig rundt på pladsen uden større besvær.
Hvis du har en ledsager, skal du kun købe billet til dig selv. Ledsagere får gratis adgang mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort.
Toiletterne findes ved indgangen fra vindeltrappen til venstre. Her er der to kønsneutrale toiletter, hvoraf det ene er indrettet som handicaptoilet.