Nanna Riis Andersen: Sti Vild Sti

12 jan - 2 mar 2024

Formation Gallery er glade for at kunne præsentere Nanna Riis Andersens første soloudstilling i galleriet Sti Vild Sti – om livets vildveje, tilfældigheder og afgørende øjeblikke. At gå vild, miste orienteringen, stå ved en skillevej og måske finde sin egen vej igennem alligevel. Nanna Riis Andersens værker bevæger sig mellem genkendelighed og abstraktion, form og […]

Nanna Riis Andersen: Untitled, pigment og akryl på lærred, 120x160 cm, 2023.

Formation Gallery er glade for at kunne præsentere Nanna Riis Andersens første soloudstilling i galleriet Sti Vild Sti – om livets vildveje, tilfældigheder og afgørende øjeblikke. At gå vild, miste orienteringen, stå ved en skillevej og måske finde sin egen vej igennem alligevel. Nanna Riis Andersens værker bevæger sig mellem genkendelighed og abstraktion, form og […]


info

Nanna Riis Andersen: Sti Vild Sti12 jan - 2 mar 2024

Formation Gallery er glade for at kunne præsentere Nanna Riis Andersens første soloudstilling i galleriet Sti Vild Sti – om livets vildveje, tilfældigheder og afgørende øjeblikke. At gå vild, miste orienteringen, stå ved en skillevej og måske finde sin egen vej igennem alligevel.

Nanna Riis Andersens værker bevæger sig mellem genkendelighed og abstraktion, form og opløsning, hvor mange lag og overlap skaber drømmeagtige landskaber. Både når det gælder maleri og skulptur, arbejder Riis Andersen i et overvejende abstrakt formsprog med referencer til kroppen og naturen.

Store akvarelmalerier på papir, maleri på væg, lærred og silkestof, sølvkæder med skulpturelle elementer og sølvstøbte ord hænger samler sig til et drømmesyn, som lige før man giver sig hen til søvnen – hvor man svæver mellem bevidsthed og drøm.

I en vekselvirkning mellem det abstrakte og det konkrete, det indre og det ydre, det nære og det fjerne, skaber Riis Andersen poetiske close up-billeder af en skulder, et ben, et stykke tøj, som for øjnene af os synes at tranformere sig til diffuse landskaber, for så at tage sin form igen. En ærmefold bliver til en blød bakke, der bugter sig, andre folder bliver til søer, der snor sig og stier, der finder vej.

Vandet er et gennemgående element i Riis Andersens værker. Vand som forbindende element mellem kroppe og natur. Vand som en nødvendighed for liv. Før vi bliver født, svømmer vi rundt i vand, vores krop består af store dele vand, det meste af jorden er dækket af vand. Vand er i os, og omkring os. Vandet som tema og materiale bliver forstærket på flere planer; dels igennem vandfarven – i en serie akvareller, der udstikker en ny retning i kunstnerens praksis – og på silke, der bølger igennem rummet, samt på væggen i et pigment- og vandbaseret vægmaleri.

Som en hængepil, slyngplanter eller nervebaner, hænger sølvkæder ned fra loftet, med ord og symboler, der trækker tråde og forbinder os til naturen, vores forfædre og vores historie – det, vi kommer af, og det, vi skal blive til. Som et lydløst ekko, der kalder på os. For Riis Andersen skaber kæderne også associationer til smykker – arvestykker, der binder mennesker sammen. På samme måde gemmer tøjet, der folder sig omkring de skikkelser, Riis Andersen maler, også på en historie om den person, der har båret det. Sti Vild Sti handler både om at fare vild og om at finde vej – i hverdagen og i sine drømme, om at høre til og løsrive sig.

Nanna Riis Andersen (f.1985) er uddannet fra det Jyske Kunstakademi i 2012, og har udstillet alene og i gruppesammenhæng på gallerier og udstillingssteder i Danmark og i udlandet. Hun har blandt andet deltaget på JCE Biennalen i 2015 og 2017 i Danmark, Italien og Frankrig, og har udstillet på Den Frie Udstillingsbygning og Møstings Hus. I 2020 modtog Riis Andersen Sven Hols’ legat.


Adresse
Formation GalleryGasværksvej 9,
1656 København V

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja