Natasha Kissell: New Works (projektrummet)
1 jul - 15 jul 2023Endless Summer kan ses som en forlængelse af udstillingen Swimming Pool fra 2022, hvor Natasha Kissell legede med forestillingen om et liv i luksus og evig sommer. Kissell tilbragte sine første leveår i Sydafrika, hvor hun hurtigt erfarede, at svømmepølen ikke kun var forbeholdt de ultrarige, men blev brugt i alle sociale lag. Kissells swimming […]
Endless Summer kan ses som en forlængelse af udstillingen Swimming Pool fra 2022, hvor Natasha Kissell legede med forestillingen om et liv i luksus og evig sommer. Kissell tilbragte sine første leveår i Sydafrika, hvor hun hurtigt erfarede, at svømmepølen ikke kun var forbeholdt de ultrarige, men blev brugt i alle sociale lag. Kissells swimming […]
Endless Summer kan ses som en forlængelse af udstillingen Swimming Pool fra 2022, hvor Natasha Kissell legede med forestillingen om et liv i luksus og evig sommer. Kissell tilbragte sine første leveår i Sydafrika, hvor hun hurtigt erfarede, at svømmepølen ikke kun var forbeholdt de ultrarige, men blev brugt i alle sociale lag. Kissells swimming pools er dog demonstrativt affolkede. For Kissells egen barndom under den bagende sol var præget af et udtalt fravær af voksent selskab, og hun og hendes bror var i høj grad overladt til sig selv, mens begge forældre arbejdede. Det er derfor også en sælsom kombination af nostalgi og melankoli, som Kissell udfolder i sine malerier; en emotionel hyldest til et fjernt og ensomt barndomsland, en utopi, som måske kun findes i erindringen.
Kissells malerier er på sælsom vis også beslægtet med den tidlige franske impressionisme, der ønskede at skildre de fritidsaktiviteter – at gå i parken, slikke solskin eller tage et hvil langs Seinens bredder – som med den industrielle revolution og modernitetens frembrud pludselig blev hvermandseje. På samme måde fremmaner Kissell en verden, hvor fritid og hverdagsflugt er en del af det at leve i et samfund; en ret og et ideal, som det er legitimt at efterstræbe. Værkerne i Endless Summer formidler altså på én og samme tid en sælsom, nostalgisk veneration og et idealistisk ønske for fremtiden: Et utopisk rum, som mennesket kan træde ind i. Eller erindre med ømhed.
Kilde: Hans Alf Gallery
1057 København K
Tirsdag: 12:00 - 18:00
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 15:00
Søndag: Lukket
Handicaptoilet – nej
Gratis for ledsager – ja