Udstillingsbeskrivelse af Ole Bak Jakobsen:
I 2010 væltede jeg på min cykel og pådrog mig en hjernerystelse. Af den grund var det i en længere periode ikke muligt for mig at sidde foran en skærm og redigere videoværker, som ellers var det, jeg mest lavede. I stedet genoptog jeg tegningen.
Et par store udstillinger med tegninger blev det til, men da jeg i 2019 var i gang med at forberede en udstilling, gik jeg ned med stress, og har ikke følt mig i stand til at udstille siden.
Alligevel tegnede jeg videre. I forbindelse med en flytning sidste år gik det op for mig, hvor omfangsrigt korpuset af tegninger efterhånden var blevet, og ideen opstod om at lave en præsentation af dette billedarkiv i al sin skramlede og inkonsistente form. I udstillingen, som tager form af en installation af en overflod af tegninger, har jeg samlet billeder fra 15 år og medtaget ‘ufærdige’ værker og små tekster for at pege ind i den flydende og skitseagtige karakter, arkivet har.
Når jeg ser tilbage på mine tegninger, er de ikke udtryk for nogen bestemt stil, og mange af de enkelte tegninger rummer i sig selv overlejringer af forskellige udtryksformer. Overlejringer og identitetens mangel på stabilitet er i forvejen et tema i min produktion, så arkivets uhomogene karakter taler i sig selv ind i det forhold.
Ole Bak Jakobsen: Knus glasset og fald ind i glaspusterens ånde
Gennem hele produktionen, der altså strækker sig over 15 år, slår det mig dog, at noget går igen: En optagethed af spørgsmål om menneskets inderside og bevidsthedens natur.
Jeg føler, at det på mange måder er et meget personligt kompleks af værker, der trækker på et væld af psykologiske og spirituelle kilder og erfaringer. Jeg har mediteret i mange år og modtaget undervisning af flere spirituelle lærere, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.
Det er mit håb, at de personlige og idiosynkratiske syner og fortællinger, mine værker er marineret i, vækker genkendelse eller inspiration hos dem, der ser på.
Nogle af tegningerne og teksterne har været udstillet på udstillingerne Goooong på Huset for Kunst og Design i Holstebro i 2016 og Meditation over det kollektive ego i Kunstbygningen i Vrå 2017-2018. De fleste har aldrig været vist.
Udstillingstitlen Knus glasset og fald ind i glaspusterens ånde er hentet fra sufidigteren Rumi og er helt fantastisk: Vi er – i bogstaveligste forstand – optaget af og identificerer os med bevidsthedens indhold, men brydes identifikationen, opstår muligheden for at se ind i bevidstheden i sig selv.
For mig peger titlen også ind i skabelsens væsen, og papirværker forekommer mig ofte at være det medie, hvor man helt umiddelbart kommer tættest på ‘kunstnerens ånd’.
Kilde:
se! udstillings- & projektrum
se! udstillings- & projektrum
