Om en forlæns erindring

2 nov - 24 nov 2018

Nogle begivenheder sætter sig i vores bevidsthed som spor, næsten ubemærket i et felt mellem det bevidste og det ubevidste. Måske er det ubetydelige oplevelser eller måske kraftige og livsændrende indtryk.

Pressefoto

Nogle begivenheder sætter sig i vores bevidsthed som spor, næsten ubemærket i et felt mellem det bevidste og det ubevidste. Måske er det ubetydelige oplevelser eller måske kraftige og livsændrende indtryk.

Nogle begivenheder sætter sig i vores bevidsthed som spor, næsten ubemærket i et felt mellem det bevidste og det ubevidste. Måske er det ubetydelige oplevelser eller måske kraftige og livsændrende indtryk. Erindringerne og minderne kan opleves som uordentlige og usammenhængende anelser i vores bevidsthed. De lægger sig som punkter, der kan fremkaldes løsrevet fra mindets afsæt og kan genopstå som fornemmelser genereret af steder, lugte eller lyde. Det er fornemmende erfaringer der opstår i mødet med den materielle verden, f.eks. et kunstværk. Med afsæt i den tanke skabes værker med rum for beskuerens erindringskartotek.

Pressefoto

I 2015 gik de 5 kunstnere sammen som gruppe for at lave udstillinger på hhv. Kalundborg museum, Kunstpakhuset i Ikast, Sydslesvigs danske Kunstforening samt Bispegården (Kalundborg kunstforening). Udstillingerne havde stor succes og løftede sig op over den enkeltes bidrag: Der opstod emergens og som en naturlig forlængelse heraf også et ønske om at fortsætte samarbejdet.

Ved første øjekast er der stor spredning i udtryk – fra det subtile til det mere voldsomme, fra det abstrakte til det realistiske. Der arbejdes med tegning, maleri, fotografi, video- og installationsobjekter. Hver kunstner har sin egen personlighed, men deres forskellighed har mange fællestræk. Der er sanselighed, underfundige fortællinger og små nuancer med en afdæmpet tonalitet – en nærmest Hammershøisk tone. Værkerne udstråler en stærk indre kraft, som bindes sammen i deres uudsigelighed.

Kilde: Galerie Pi


Adresse
Galerie PiBorgergade 15 D
1300 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 14:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré