ORIFICECORE

Udstillingen ORIFICECORE er informeret af idéen om circlusion, en term, som den kommunistiske forfatter Bini Adamczak foreslog i 2016 for at beskrive modstykket til penetration og den agens, der findes i en åbning (det anus, der omslutter næven, den vagina, der omslutter dildoen).

Da kunstner Maja Malou Lyse stødte på Adamczaks term, var hun fascineret af ordets kapacitet til at overskride kunstige skel mellem aktive og passive kroppe. Udstillingen præsenterer Lyses seneste videoværk, der trækker på idéen om circlusion og herfra etablerer en samtale mellem firsernes sexnegative feminisme og det visuelt liderlige sprog, der findes i samtidens popkultur; det nyeste kapitel i Fabiana Faleiros’ skulpturelle afsøgelse af menneskelig nydelse og selverkendelse kortlægger på legende vis den koloniale vold, der adskiller to forskellige kropslige åbninger: halsåbningen og røvhullet; og Matilda Tjäders lydlandskab, som er en uvirkelig fortælling om hjemsøgende møder, spøgelsesagtige portaler og sammenfiltrede kroppe.

ORIFICECORE går til circlusion som en spekulativ øvelse – ikke som endnu et akademisk term, men som en invitation til at tænke ud fra sprækkens sted, til at favne det porøse, til at lytte til opholdet.

Maja Malou Lyse er interdisciplinær kunster, bosat i København. Hendes praksis omfatter kritiske interventioner gennem digitale medier, magasiner og tv-programmer. Lyses værker er udtryk for et engagement i det grænseløse, visuelle univers, der udfolder sig i popikonografi og internetkultur, såvel som for hendes skepsis overfor billedet og måden, hvorpå menneskers begær former sig efter det. Lyse bruger humor til at navigere i dette flertydige felt, og med parodien som greb og strategi undersøger hun spørgsmål om identitet, repræsentation, tingsliggørelse og lystens og nydelsens politikker. I et tidligere videoessay, Antibodies (2022), imødegår Lyse den polariserede debat om seksualitet indenfor vestlig feminismes traditioner ved at nægte at falde for fristelsen til at udnævne en vinder af de såkaldte ”sex wars”. Nærværende udstilling præsenterer det nye videoværk WAP (2023), optaget i Las Vegas på AVN – verdens mest prominente branchefest for pornografi, hvori Lyse fortsat dvæler ved (u)muligheden for seksuel autonomi. Titlen illustrerer den generiske ind-i-mellem-hed, der karakteriserer Lyses praksis. WAP leger med (og sammenfiltrer) to kontrasterende kulturelle positioner med hensyn til seksualitet: Women Against Pornography–bevægelsen, der opstod i kontekst af feminismens anden bølge, og den sexpositivitet, der findes hos Cardi B og Megan Thee Stallion, som fremført i 2020 i deres hitsingle ”Wet Ass Pussy”. Med sine elementer af komedie bliver WAP en historisk, men samtidig personlig undersøgelse, der tillader kunstneren at blive i besværet og situere sit værk i et uløseligt sitrende felt mellem begær og befrielse.

Den São Paulo-baserede kunstner og digter Fabiana Faleiros arbejder ud fra en skærpet sans for de måder, hvorpå disparate former, bevægelser, fagter og idéer resonerer med hinanden. Med sin rejsende installation Mastur Bar (2015), undersøgte hun håndfagter fra den kanoniserede kunsthistorie og popkultur for at udfolde de raciale, klasse- og kønsmæssige narrativer, der former forestillingen om den skrøbelige kvinde. Seneste version af værket, som blev produceret til den tiende Berlin Biennale, skabte forbindelseslinjer mellem de hverdagslige bevægelser fingre søger nydelse med (kærtegn af erogene zoner, berøring af mobiltelefonens tastatur). I sin doktorafhandling undersøgte Faleiros privatiseringen af kulturen i sit hjemland Brasilien i forholdet til konstruktionen af forestillinger om hvid femininitet. ORIFICECORE præsenterer Faleiros nye installation, Há boca virada pra terra (There is a mouth facing the ground) (2022), som udgøres af et sæt fiktive instrumenter. I værket trækker kunstneren slående og foruroligende forbindelser mellem bækkenet og det mindre kendte kileben, som befinder sig i den midterste del af kraniekassen. De to knogler er bemærkelsesværdigt ens i form, men imens bækkenet fortæller en historie om kolonial vold og gynækologisk kontrol, er kilebenet hjemsted for forskellige endokrine processer, som er afgørende for vores positur og evne til at stå oprejst, kæbens koordination og den vrede, vi føler. Faleiros nærmer sig disse to knogler som symboler på en kolonial opdeling af kroppen: et nordligt adgangspunkt (hovedet og munden, steder for rationalitet og diskurs) og en sydligt beliggende udgang (seksualitetens, begærets og skammens domæne). Ved at bygge et instrument, der rummer begge akser, forestiller kunstneren sig muligheden for, at man kan samstemme den krop, som er blevet adskilt. Installationen inkluderer et sæt kastagnetter i samme form som et vaginalt spekulum, et redskab, der i sig selv er et billede på kontrol med den feminiserede krop. I løbet af udstillingen vil Faleiros give en performance med sine imaginære instrumenter.

Gennem forening af lyd, tekst, video og performance skaber Matilda Tjäders værker fiktive fortællinger, der finder sted i ildevarslende, men alligevel hverdagslige landskaber. Protagonisten i hendes historier bliver udsat for absurde protokoller, og institutioner, der kollapser, altid på tærsklen til en ukendt dimension. Fra sin base i Malmø udvider Tjäder sin praksis ved at bygge verdener til sine omgivelser, idet hun forvandler helt almindelige steder til scener for kollektive forsøg. I 2022 udgav Tjäder en lydlig fiktion, Clones, der tjener som udgangspunkt for hendes værk i denne udstilling. Clones beskriver den drømmelignende tilstand hos en karakter, der er fanget i en uendelig vinter. Fortællerens seng bliver en portal af en art, et medium for et velkendt, men alligevel truende nærvær. Tjäders stemme (en menneskelig, men også kunstig og multipel stemme) afbilleder en tilstand, hvor huden bliver gennemboret af fremmede brummelyde, en symbiose, der opløser grænserne mellem individet og den kollektive krop. Collega er med denne udstilling vært for Transmitten (2023), et lydlandskab, der trænger ud i rummet foran galleriet. Her lader kunstneren den gennemtrængende gæst fra Clones være protagonist. Tjäders lydværk bliver et hjemsøgende signal fra et nærvær, der søger at blive hørt.

Værkerne i ORIFICECORE deler Collegas intime rum og omslutter/circluderer hinandens betydninger i en rytme, der kalder på nydelse, forestillingskraft og uvished.

Co-kurateret med Fuxia 2

Fuxia 2 har base i Malmø, Sverige. Den nyligt etablerede kollektive platform stræber efter at bygge bro mellem sin egen lokale scene og kunstneriske processer fra Latinamerika og Europas sydlige lande. Fuxia 2 arbejder med trods og humor, og med omsorg for den kreativitet, der får liv fra fælles besættelser og oplevelser i nattelivet.

Collega præsenterer udstillinger skabt i samarbejde med internationale kunstnere og kuratorer. Udstillingsstedet er et rum for co-kuratering som praksis. Collega lægger vægt på de kollektive processer i udstillingsproduktion – dét tålmodigt at indsamle værker – til låns, i nænsom varetægt, som nærende praksis.

Pressemeddelelse, Collega.