Sammy Baloji: Other Tales
21 aug - 1 nov 2020Anbefalet under Det skal du se! i uge 34 Med udstillingen Other Tales fokuserer Sammy Baloji (1978, CGO) på at afdække andre historier – de oversete, undertrykte og glemte fortællinger – om hans hjemland Den Demokratiske Republik Congo og landets plads på verdenskortet. Other Tales giver et indblik i Sammy Balojis oeuvre og skaber afsæt […]

Anbefalet under Det skal du se! i uge 34 Med udstillingen Other Tales fokuserer Sammy Baloji (1978, CGO) på at afdække andre historier – de oversete, undertrykte og glemte fortællinger – om hans hjemland Den Demokratiske Republik Congo og landets plads på verdenskortet. Other Tales giver et indblik i Sammy Balojis oeuvre og skaber afsæt […]
Anbefalet under Det skal du se! i uge 34
Med udstillingen Other Tales fokuserer Sammy Baloji (1978, CGO) på at afdække andre historier – de oversete, undertrykte og glemte fortællinger – om hans hjemland Den Demokratiske Republik Congo og landets plads på verdenskortet.

Other Tales giver et indblik i Sammy Balojis oeuvre og skaber afsæt til en bredere samtale om de kolonialistiske bevægelser og handlinger, der fortsat knytter den vestlige verden og afrikanske territorier sammen, i denne sammenhæng specifikt Congo.
Det enorme Congo-bækkenet har længe været et sted, hvor mange forskellige ressourcer er blevet udvundet, fra gummi til uran, og i dag ikke mindst kobber, coltan og litium. Congolesiske råvarer er blevet omskabt til dæk, atomenergi og bomber, til elektrisk udstyr, ledninger, motorer og kommunikationsudstyr. Coltan og litium er vigtige råvarer i produktionen af de batterier, der er forudsætningen for det, vi kalder ”grøn energi”, og derfor afgørende for udviklingen af elbiler og andre ”bæredygtige” forbrugsvarer.
Et centralt aspekt i Sammy Balojis praksis er netop den særlige opmærksomhed på sammenhængen mellem begivenheder, der kan forekomme fjerne i både tid, rum og betydning. Han anvender fotografi, installationskunst, film og skulptur til at (gen)bruge arkivmaterialer og museumsfortællinger på ny – alt sammen på baggrund af både fortidens og vor tids internationale rovdrift på såvel mennesker som mineraler i Den Demokratiske Republik Congo.
Sammy Baloji stræber efter at udbedre brud i kolonialismens tidslinje og samtidig omorganisere de begivenheder, den fortæller om. Med et dekolonialiseret blik udfordrer Baloji de eurocentriske begreber, som den dominerende fortælling bygger på.
Other Tales præsenterer både helt nye værker og et rigt udvalg af Balojis kunst fra de seneste år. Other Tales er Sammy Balojis første soloudstilling i Danmark. Udstillingen er kurateret af Matteo Lucchetti og skabt i et samarbejde mellem Lunds Kunsthal og Kunsthal Aarhus. Udstillingen kunne opleves i Lund i foråret 2020.
Kilde: Kunsthal Aarhus
Bemærk venligst, at der er påbud om brug af mundbind ved al færdsel i Kunsthallens caféområde.
8000 Aarhus C
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 20:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 18:00
Søndag: 11:00 - 18:00