Pauline Curnier Jardin: Grotta Profunda Approfundita
13 okt 2018 - 6 jan 2019Anbefalet under Det skal du se! uge 41
Den Frie Udstillingsbygning er glade for at kunne præsentere den franske kunstner Pauline Curnier Jardin for første gang på dansk jord med det heftige film- og installationsværk Grotta Profunda Approfondita i Den Fries udstillingsrum i underetagen.
Anbefalet under Det skal du se! uge 41
Den Frie Udstillingsbygning er glade for at kunne præsentere den franske kunstner Pauline Curnier Jardin for første gang på dansk jord med det heftige film- og installationsværk Grotta Profunda Approfondita i Den Fries udstillingsrum i underetagen.
info
Anbefalet under Det skal du se! uge 41
Den Frie Udstillingsbygning er glade for at kunne præsentere den franske kunstner Pauline Curnier Jardin for første gang på dansk jord med det heftige film- og installationsværk Grotta Profunda Approfundita i Den Fries udstillingsrum i underetagen.
I en kobling af etnografi og fantasy præsenterer Pauline Curnier Jardin eventyrlige, absurde og til tider komiske fortællinger, som tager afsæt i hendes fascination af kvinderollen. Her er det især, hvordan kvinder gennem tiden er blevet portrætteret i myter, folkefortællinger, film og teater, som skiftevis heltinde, offer, seksualobjekt, moder og heks, som optager hende. Ved indgangen til Curnier Jardins værk Grotta Profunda Approfundita mødes beskueren af en klippeformation, formet som en monstrøs hånd. Et grottelignende rum holdt i blå og røde farver akkompagnerer og danner rammen om videoværket – et rum, som minder om indersiden af mennesket, med slimhinder, organer, årer og tarme. Her kan beskueren tage plads i grottens bløde indre og opleve videodelen af værket. Fortællingen i videoværket tager udgangspunkt i historien om den franske helgen Bernadette Soubirous, som i midten af 1800-tallet modtager åbenbaringer af Jomfru Maria i en grotte ved Lourdes. I Curnier Jardins videoværk får en ung Bernadette et åndesyn. En oplevelse som får hende til at søge op i bjergene, hvor hun falder i søvn af udmattelse på en stor sten. Da hun kommer til bevidsthed igen, finder hun sig selv i en grotte, hvor hun møder forskellige fantastiske væsener og stilles overfor spørgsmål om kunstens, kulturens og menneskeracens oprindelse.
Som beskuer inddrages man i et mystisk og absurd univers, hvor eksistentielle spørgsmål behandles på skæv og humoristisk vis, og hvor mennesker tilføres dyriske karaktertræk, mens dyr og døde ting pludselig kan tale og får menneskelige egenskaber, som evnen til at føle kærlighed og længsel. Curnier Jardin leger med ord og kategorier. Hun modsiger den logik, som adskiller mennesker fra det ikke-menneskelige, rationalitet og følelse, maskulinitet og femininitet og viser, hvordan de modsætningsfyldte begreber og forestillinger er i stand til at interagere og samspille. Ved at blande lyden og meningen af bestemte ord og modsatrettede forestillinger, karakterer og omgivelser, åbner hendes værker op for nye måder at bruge sproget på og deraf nye meningsforståelser.
Kilde: Den Frie Udstillingsbygning
2100 Kbh Ø
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 21:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 10:00 - 18:00
Søndag: 10:00 - 18:00
Studerende: 50 DKK
Pensionister: 50 DKK
Under 12 år: Gratis
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja