Udstillingen November rummer nye store oliemalerier, hvor utallige lag af maling og tørre pigmenter opbygger dybe baggrunde og abstrakte miljøer. Her optræder forskellige følsomheder af gentagne figurer som den skarpe horisontlinje, den baglæns figur, den tomme stol, den nøgne gren og det svenske landskab.
Per Mølgaard som er uddannet på det Kgl. Danske Kunstakademi i 1999, og var del af generationen omkring det kunstnerdrevne udstillingssted Kørners Kontor - der talte netop John Kørner, Kaspar Bonnén, Tal R og Kirstine Roepstorff - dog uden at være med i udstillingsprojekterne. I begyndelsen af 00’erne stod maleriet stærket, og der var fart på kunstscenen. Der blev malet og handlet med kunst i stor stil, og Per Mølgaards malerier var ingen undtagelse. Kunstnerne insisterede på maleriet, som i ‘80erne ellers var blevet erklæret for dødt. Det var på dette livlige tidspunkt for dansk malerkunst at Christina Wilson støtte på Per Mølgaards værker hos kollega og nabogalleriet Gustaf Gimm.
Modsat mange af Mølgaards kunstnerkollegaer, rejste Mølgaard i midten af ‘00erne væk fra storbyen, og mod den svenske skærgård, som sidenhen har dannet baggrund, både mentalt og æstetisk for hans praksis. Værkerne institerer på maleriets komtemplative karakter, hvor Mølgaard komponerer frit og elegant maleriske traditioner og stilarter såsom landskabsmaleri, abstraktion, interiør og portræt og anvender både oliemaling, kridt, tegning og collage. Hans mange tynde lag oliemaling ovenpå hinanden laserer, og skaber dybe blik ind i maleriets overflade. Tilsammen synes følsomme og dybe sindstilstande at fremkomme, som var de ætset ned i hvert af de mange lag. Per Mølgaard ønsker netop at indholdet, eller tilstanden om man vil, vokser ud af maleriet. Ikke som et postulat trukket ned over, og ikke som et defineret indhold og tema inden arbejdet begynder, men at maleriet i sin helhed træder frem gennem processen.
Kilde:
Wilson Saplana Gallery
Wilson Saplana Gallery