Tag med på omvisning gennem MAPS’ hidtil største internationale udstilling. Dancing in the Streets (On Power) præsenterer flere end 70 kunstnere, hvis værker udfordrer og udvider vores forståelse af, hvad kunst i offentlige rum kan være.
Udstillingen spænder over seks årtier og viser kunstneriske eksperimenter, der strækker sig fra radikale indgreb i Sydamerika i 1960’erne til selvorganiserede, anti-autoritære projekter i 1980’ernes New York og videre til nye kunstneriske platforme i Vestafrika i 2010’erne.
Udstillingen er ikke én enkelt, samlet fortælling, men en række historier om, hvordan kunst og livet er tæt forbundet. Udstillingen viser dokumentation af ikoniske performances, manifestationer og happenings, der er blevet pejlemærker for fremtidige generationer, samt værker, der har rykket vores opfattelse af identitet, magtstrukturer, biopolitik, begær, arbejde, sociale relationer, natur og virkelighed.

Som en del af udstillingen har kunstner og koreograf Maria Hassabi skabt en 20 meter lang spejlinstallation i MAPS’ foyer, som inviterer besøgende til at bevæge sig som en del af værket.
Klokken 13 kan du opleve forwards – Maria Hassabis performance opført af en professionel danser
Omvisningen er fra 14-15.
Kilde: MAPS