Udstillingen består af nye oliemalerier i både store og små formater og kredser med Ravns velkendte og gnistrende maleriske overskud om eksistentielle temaer i en tid, hvor selve spørgsmålet om værdien af det menneskelige er på spil. I sine motiver har Ravn for en stund sendt gruppedynamikken uden for døren og zoomet ind på det enkelte individ – og i flere værker simpelthen fjernet manden fra ligningen mand+jakkesæt, så kun jakkesættet står tilbage.
Om dette skriver Ravn:
"Jeg faldt over nogle gamle fotos fra de amerikanske sydstater, hvor fugleskræmsler langt ude på en mark gestaltede en figur, som jeg både blev skræmt og rørt af. Der var noget over de gamle stumper beklædning, som blæste i vinden, der satte mine tanker i gang. Det aflagte tøj, som havde været datidens mode, var indgået i en slags rural evighed, som gjorde det til et symbol på det glemte og ubrugelige, værdiløse. Det tøj, der bliver brugt til fugleskræmslet, er det tøj, ingen ønsker at beholde. Det tøj tilhører den laveste kaste af kasseret tøj.
Jeg fik lyst til at undersøge, hvordan jakkesættet ville klare at blive sat i den position. Udfordre dets status og placere det på fugleskræmslet langt fra civilisationen, ude på en øde pløjemark, hvor kun kragerne kommer. Eller højt oppe på himlen, hvor der slet ikke kommer nogen. Undervejs i min proces fik USA en ny præsident. Og da spørgsmålet om netop den del af ligningen, jeg havde isoleret i mine nye værker, blev stillet på det historiske møde i det ovale værelse, gav det mening at lade det indgå som udstillingens titel.”
Ikke overraskende lader Ravn – jakkesættets portrættør – spørgsmålet ”why don’t you wear a suit?” fungere som en civilisationskommentar, hvor samtidens spændinger og blinde vinkler samler sig til en generel udforskning af kulturens besættelse af kontrol og tilpasning.
Hos Ravn er det klassiske jakkesæt kulturens uniform for orden.
Han siger : ”Når Zelensky opfordres til at bære et jakkesæt, bliver han kaldt til en form for æstetisk orden. Jakkesættet er en visuel påstand, et forsvar mod kaos og en kulturel konstruktion, der forener disciplin med skønhed. Det præcise snit retter ryggen, definerer skuldrene, smalner livet. Det iscenesætter kroppen med en nærmest klassisk sans for proportioner – som en skulptur i stof."
Selvom Ravn i sine nye fugleskræmselmalerier har taget mennesket som figur ud af ligningen, er det menneskelige i høj grad til stede i fortællingen og i optagetheden af de eksistentielle spørgsmål. I andre af udstillingens værker udgør manden, jakkesættet og de hvide skjorter en treenighed i en række tvetydige improvisationer, som til sammen bidrager til samtalen om orden og kaos.
Kilde:
Galleri KANT
Galleri KANT