Please Be Reckless

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

I anledning af Kvindernes internationale kampdag d. 8 marts samler Formation Gallery fire yngre kvindelige samtidskunstnere til en gruppeudstilling. Det fælles omdrejningspunkt er skildringen af kvindelige oplevelser af omverdenens forventninger, grænser og ønsker samt en dertilhørende reaktion på at skulle tilpasse sig netop dette. Pluraliteten af disse oplevelser kommer tilsvarende forskelligt til udtryk i værkerne gennem alt fra udforskningen af det offentlige rum, nuancering af kvinders karakter gennem maleriske greb, nyfortolkning af seksualitet og intimitet i teatralske rum og broderi om forårets gudinder. Fælles er ligeledes, at der i alle værkerne hersker en insisteren på at indtage en plads i verden med befriende umiddelbarhed, hvor kvinder ikke forespørger, men udlever sin eksistens på løsslupen, legesyg, skamløs og følsom vis uden hensyntagen – completely reckless.

De fire kunstnere i Please Be Reckless er:
Anna Aagaard Jensen insisterer på objekternes femininitet hvor der drages inspiration fra den kvindelige fysik til udformningen af blomsternes smukke, lyserøde og delikate udtryk. I kontrast bliver bastante, klodsede fødder smidt op på væggen (Rebellious Daisy) og spredt ud i et stort skridt (Shantay) – de vader ind i folk med træsko på. Ligeledes bliver vi på én gang mødt med et par vidt spredte ben hos den spinkleste af blomsternes samtidigt med et konfronterende bordspejl Flâneuse #4 Table Mirror. Værkernes spredte ben og komiske karakter taler ind i Jensens nærmest aktivistiske designpraksis, der drager opmærksomhed på den (manglende) plads kvinder optager i det offentlige rum. Deri ligger en hensigt om at kvinder ikke bør sidde med benene over kors for krampagtigt at fylde mindst muligt, præsentere sin krop ”flatterende” eller undgå de seksuelle konnotationer der medfølger at sidde med spredte ben.

Isabella Vella skaber i sine papirmalerier, af akryl og naturlige pigmenter, et teatralsk rum til at nytænke performativitet og narrativer pakket med symbolik og kunsthistoriske referencer. De kvindelige karakterer er hovedpersoner i fortællingen og gives deres retmæssige agens og kompleksitet. I maleriet First Temperament nyfortolkes værket “Madonna and Child Between Saint Mary Magdalene and Saint Catherine” af Master of Vicchio di Rimaggio, hvor de portrætterede kvinders seksualitet omfavnes gennem spirende vinstokke, omsluttende hår og hofters balancering af Maria Magdalenas salvekrukke. En anden scene er opsat i værket In The Unswept Fortress, hvor kvinden tillades kompleksitet i form af både mørk baggrund af dramatisk landskab og samtidig mildhed gennem symboler på forbundethed og kærligt er strøet i forgrunden. Parallelt med det teatralske aspekt i Vellas værker afbilledes også en intimitet mellem de kvindelige karakterer og deres omgivelser hvori der gemmer sig en mystik og dybde.

Johanne Helga Heiberg approprierer ofte tekst og visuelt materiale i særdeleshed fra kvinder-skikkelser hentet fra litterære- og kunsthistoriske kontekst på tværs af tid og sted, gennem brugen af et visuelt spor i tegning eller tekstil, arbejder hun med at aktualisere og formidle en vedkommende og kontemporær fortælling i sine værker.
I Please Be Reckless udstiller Heiberg tre broderier, der forholder sig til netop den tid på året vi befinder os i d. 8. marts. Broderierne afbilder tre gudinder, alle forbundet til foråret eller forårsjævndøgn på hver deres måde. Freja, Eostre og Marzanna. Freja fra den nordiske mytologi favner både at være gudinde for kærlighed, krig, skæbne og ikke mindst frugtbarhed. Eostre fra angelsaksisk hedensk tro, menes at være forbundet til påskens oprindelse og Marzanna fra den slaviske gudeverden symboliserer vinterens død og genfødsel. De tre gudinder har, med deres forbindelse til årstidsskifte og fertilitet, en forbundethed til død og livets cyklus og er gennem tiden blevet ofret til i håbet om en god høst. De bærer både det mørke og lyse i naturen og årets gang, med forårets liv og vinterens fortrængning af samme.

Anne Torpe anvender maleriske greb, hvor der skiftes mellem mønstre, synlige såvel som transparente lag og monokrome farveflader samtidig med mere taktile brud af sammensatte lærreder, der skaber en form for rekonfigurering af det billedlige rum. I samme praksis anvendes bratte farveophold, hvor eksempelvis hudfarve skifter. Med dette opstår også en mulighed i portrætteringen af karaktererne, hvor de både konkret og symbolsk, præsenteres nuanceret. Kvinder er de primære karakterer og de kan have udspring i både kunsthistorien, vintage magasiner og private fotos. Kvinderne indsættes så i Torpes imaginære rum, hvor sammensmelter med bølgende horisonter, stribeforløb eller mere figurative landskaber til en intens privatsfære. De poserer foran spejle, hviler, læser, spiller guitar, overvejer og dagdrømmer i en intens privatsfære. Ofte nøgne, men iklædt lag af maling. Disse kvinder er stærke og selvsikre trods en kunsthistorisk tradition for sammenhæng mellem nøgenhed og sårbarhed. Uanset om de konfronterer beskueren med et direkte blik eller er tilsyneladende ligeglade med beskuerens tilstedeværelse, står kvinderne som bemyndigede, drevet af deres egne ønsker frem for beskuerens. Som om det at ’bare være sig selv’ altid har været deres eksistensberettigelse.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.