Regitze Engelsborg Karlsen: Fossil Soup

2 okt 2026 - 10 jan 2027

Viborg Kunsthal glæder sig til at præsenterer Regitze Engelsborg Karlsens første større, institutionelle soloudstilling.

Værk af Regitze Engelsborg Karlsen

Viborg Kunsthal glæder sig til at præsenterer Regitze Engelsborg Karlsens første større, institutionelle soloudstilling.

Med udstillingen Fossil Soup forvandler Regitze Engelsborg Karlsen jord, grus, sten og fossiler til sanselige fortællinger om landskab, tid og forandring. Med afsæt i en håndfuld små sten udfolder udstillingen et univers af skulpturer, video, installation og performance, hvor geologien træder frem som en aktiv medspiller i vores fælles historie. man inviteres til at opleve landskabet som noget levende, foranderligt og tæt forbundet med vores egen eksistens.
I kunsthallens dobbelthøje udstillingsrum vil store skulpturer af genbrugsmaterialer dominere rummet. Engelsborg Karlsen bearbejder sand, sten, jord og mudder til former, der bevæger sig mellem kropslige strukturer og landskabslignende formationer. Hun inviterer os ned i de jordlag som er under vores fødder og som bærer på fortællinger og vidnesbyrd om os, vores tid og alt det, som kom før.
På balkonen vises filmværket Suppefødt, som tager afsæt i landskabets transformationer og spor af tab og forandring. Udstillingen rummer desuden tekstværket En håndfuld…, udviklet i tæt dialog med geologer. Her bliver naturvidenskabelig viden flettet sammen med poetiske og kropslige beskrivelser af jordens materialer.
I Fossil Soup lader Regitze Engelsborg Karlsen geologiske materialer, kropslige erfaringer og poetiske fortællinger smelte sammen i en undersøgelse af vores relation til landskabet og landskabets relation til os. Udstillingen kredser om natur, forandring og menneskets plads i jordens lange historie og åbner dermed for refleksioner over landskabet som et levende, foranderligt materiale, vi både former og bliver formet af.

Adresse
Viborg KunsthalRiddergade 8
8800 Viborg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 20:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Enkeltbilletter
Voksne
60 kr.
Ung ml. 18-25år
50 kr.
Grupper (over 10 personer)
50 kr.
Børn og unge under 18 år
Gratis adgang
Medlem af Kunstklubben
Gratis adgang