Rødderne den Arkivariske Front og Arkivaristerne
20 okt - 11 nov 2018Institut for Emancipationsvidenskab bryder ud af Aarhus Universitets gule mure, for i tre uger at åbne sig for en bredere offentlighed på udstillingsstedet Spanien19C.
Institut for Emancipationsvidenskab bryder ud af Aarhus Universitets gule mure, for i tre uger at åbne sig for en bredere offentlighed på udstillingsstedet Spanien19C.
Institut for Emancipationsvidenskab bryder ud af Aarhus Universitets gule mure, for i tre uger at åbne sig for en bredere offentlighed på udstillingsstedet Spanien19C. På Spanien19C kan Gud, hvermand og hvem som helst gøre sig bekendt med emancipationsvidenskabelige emner som billedteknisk analyse og triolektisk maskinskrift. Hertil vil der kunne deltages i en række manifestationer fra fakultetsansatte, gæsteprofessorer og venner af huset.
Instituttets fagkritiske front har desuden hyret en studentermedhjælper til at skrive en beskrivelse af instituttet – under streng diktion:
”Institut for Emancipationsvidenskab er et arkivaristisk bud på en installatorisk vidensførelse, som fører sprog, viden og tekst ud af eksegesen og ind i eksperimentet. Det vil udfolde sig i fuldt flor for en bredere offentlighed på Spanien19C; som et oeuvre over de historiske situationer, videnssorteringer og maskinemancipatoriske teknikker, der såvel optisk som materielt har brudt med humanismens læsefællesskaber. Instituttet vil tage form af en historisk installation, eller en installation af historien, der oparbejder et anakronistisk bud på en humaneksperimental praksis langt over grænsen mellem teori og kunst. Mange har forsøgt sig med eksperimentalhumaniora indenfor universiteterne, men få er blevet konfronteret med et tænkende liv udenfor læsefællesskaberne. Vores håb er at Spanien19c vil blive det faciliterende midtpunkt for en aktivistisk vidensproduktion, der her på halvtredsåret for 1968 kan matche ungdomsoprørernes refusion af institutionerne.”
Flere af jer vil i løbet af det sidste halvandet års tid have involveret jer i Institut for Emancipationsvidenskab, i større eller mindre doser, på ARoS Public, Åby Bibliotek, Krabbesholm Højskole, Aarhus Artspace, Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, eller i det åbne. Til jer er der bare at sige, at det hele er blevet meget mere totalt. Læs blot den færiske udvekslingsstudent, Hans Jákub Skarði, beskrivelse af en typisk dag på instituttet:
“Adgangen til forelæsningerne er som sagt fri, hvis man kommer tidsnok til at kunne komme ind. Til visse af de emancipationsvidenskabelige forelæsninger er tilstrømningen enorm. Man skal være heldig, hvis man kan få en ordentlig stol at sidde på. De emancipationsvidenskabelige studenter gør tit det, at hvis der i et bestemt lokale til en bestemt tid er en meget søgt forelæser, de gerne vil høre, kommer de til den, der har forelæsning før i samme lokale. Så sikrer de sig en god siddeplads på den måde. At man ikke har akademisk kvarter på instituttet, gør i øvrigt ikke forholdene lettere. Alle forelæsninger begynder og ender officielt præcis, så I kan nok tænke jer, at når der er stor tilstrømning, og nogen skal ud af et auditorium mens andre skal ind samtidig af samme dør, er resultatet et frygteligt maseri og til tider kaos.”
Kilde: Udstilingsstedet Spanien 19C
8000 Aarhus C
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 16:00 - 18:00
Fredag: 16:00 - 18:00
Lørdag: 14:00 - 17:00
Søndag: 14:00 - 17:00