Ruth Campau: Pink Banana and Bitter Chocolate

23 okt - 19 dec 2026

2112 // Copenhagen præsenterer soloudstilling med Ruth Campaus, hvor farverige værker forener maleri, lys og skulpturelle former.

Ruth Campau: Pink Banana, 2026, detalje. Kredit: Ruth Campau

2112 // Copenhagen præsenterer soloudstilling med Ruth Campaus, hvor farverige værker forener maleri, lys og skulpturelle former.

I udstillingen Pink Banana and Bitter Chocolate har Ruth Campau overført sine strøg til transparent akryl, mylar og spejle – materialer, der hver især reagerer forskelligt på de mange penselstrøg. Mens nogle værker gennemstrømmes af lys og derfor ændrer karakter i løbet af dagen, reflekterer andre beskueren direkte.
Et fællestræk ved Campaus værker er deres farvemættede overflader. Pink Banana and Bitter Chocolate henviser til titlerne på to nye værker i stort format, som indgår i udstillingen, samtidig med at titlen vækker associationer til noget spiseligt og antyder den sanselige tiltrækningskraft, der kendetegner Campaus værker. De klare, sprøde og lysende farver leder tankerne hen på slik. Værkerne fremstår appetitlige og dragende og inviterer beskueren ind i en tilstand af ro, klarhed og sanselighed, hvor pop og zen smelter sammen.
Ruth Campaus værker indtager en position mellem pop og zen. Pop, fordi deres strålende farver og skarpe udtryk skaber et præcist, minimalistisk og grafisk formsprog. Zen, fordi hvert værk er blevet til gennem en meditativ og koncentreret proces, hvor Campau trækker en kost gennem våd maling og derved former lange strøg. Det er en teknik, der kan gentages i det uendelige, og som peger tilbage på selve malehandlingen. Ruth Campaus værker er først og fremmest malerier, men fordi kunstneren blandt andet bøjer og folder dem, fremstår de også som vægmonterede objekter eller relieffer med en tydelig skulpturel karakter.liquet.

Adresse
2112 // CopenhagenHolbergsgade 20
1057 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 17:00
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 12:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja