Sanser & Finanser #2 – politik til den nye virkelighed

onsdag 23 okt 2024 kl 16.30 - 18

Politikere og kunstnere kan lære af hinanden i en række nye og usædvanlige dialogmøder på Christiansborg

Louise Elholm, Alexander Tovborg og Emma Holten. Fotos: John Brandt / Josefine Seifert / Claudia Vega

Politikere og kunstnere kan lære af hinanden i en række nye og usædvanlige dialogmøder på Christiansborg


info

Sanser & Finanser #2 – politik til den nye virkelighedonsdag 23 okt 2024 kl 16.30- 18
Foregår på dansk
10 DKK

Sanser & Finanser er samtaler om kunst og politik i en ny type live kunstmøder på Christiansborg med Emma Holten som vært. Her mødes en toppolitiker med en anerkendt kunstner i en personlig og inspirerende samtale.
I Sanser og Finanser #2 kan du deltage i en samtale mellem tidligere kirkeminister Louise Elholm og kunstner Alexander Tovborg på Christiansborg om kunst, politik og tro - om alt det, der er større end os selv.
Livet leves både i de store spørgsmål og de små, nærværende rum. I både tro, kunst og politik taler vi om det hele - og hvordan vi er forbundne.
Men har politik tabt det store af syne, og kan troen og kunsten hjælpe os på vej med at se, hvordan vi er forbundne gennem natur, kultur og håb om andre fremtider?
Det taler Emma Holten med Alexander Tovborg og Louise Elholm om i Sanser og Finanser #2, hvor du også kan opleve Alexander Tovborg præsentere en række af sine værker, der på forskellig vis taler ind i og perspektiverer samtalens temaer og refleksioner.
Samtalerne er åbne for offentligheden og billetter kan bestilles via billetto.
Praktiske oplysninger:
Når du ankommer til Christiansborg, skal du gå ind via besøgsindgangen (til højre for den store trappe) og igennem et sikkerhedstjek, som minder om sikkerhedstjekket i en lufthavn.
Kom i god tid, da der kan være kø ved indgangen.
Tilgængelighed:
Kørestolsbrugere kan benytte Folketingets besøgsindgang og komme videre til resten af Folketinget med elevator. Folketinget er medlem af mærkeordningen for tilgængelighed, God Adgang. På mærkeordningens hjemmeside kan du få detaljerede oplysninger om adgangsforholdene ved de enkelte lokaler i Folketinget og på det øvrige Christiansborg.
På Christiansborg er der trapper og niveauforskelle, så kontakt Besøgstjenesten, hvis du (eller nogen i gruppen) er gangbesværet/bruger kørestol.
Om Sanser og Finanser
Sanser & Finanser introducerer den kunstneriske tilgang til politik, med en anderledes type live events. Vi skaber bro mellem kunst og politik, gennem inspirerende, konstruktive og personlige samtaler mellem politikere og kunstnere. Samtalerne finder sted i forskellige partiers gruppeværelser på Christiansborg.
Sanser & Finanser er et samarbejde mellem Bikubenfonden og Art Matter og er støttet af Statens Kunstfond.
Kilde:
Art Matter Festival / Bikubenfonden

Adresse
Sanser & FinanserFolketinget
Christiansborg
1218 København K
Åbningstider
Se de enkelt arrangementer nedenfor for specifikke tidspunkter.

Entre pris
Gratis adgang. Billetter skal reserveres før arrangementet.
Køb billet