SAS Royal Hotel
21 apr 2021 - 19 jun 2022Udstillingen ’SAS Royal Hotel – en kærlighedshistorie’ fortæller historien om en bygning, der på den ene side var det mest moderne hotel i Norden, men på den anden side var udskældt i de første leveår. SAS Royal Hotel nu Radisson Collection Royal Hotel, er et vaskeægte gesamt-kunstwerk. Et arkitektonisk værk, som er gennemtænkt og gennemarbejdet […]
Udstillingen ’SAS Royal Hotel – en kærlighedshistorie’ fortæller historien om en bygning, der på den ene side var det mest moderne hotel i Norden, men på den anden side var udskældt i de første leveår. SAS Royal Hotel nu Radisson Collection Royal Hotel, er et vaskeægte gesamt-kunstwerk. Et arkitektonisk værk, som er gennemtænkt og gennemarbejdet […]
Udstillingen ’SAS Royal Hotel – en kærlighedshistorie’ fortæller historien om en bygning, der på den ene side var det mest moderne hotel i Norden, men på den anden side var udskældt i de første leveår.
SAS Royal Hotel nu Radisson Collection Royal Hotel, er et vaskeægte gesamt-kunstwerk. Et arkitektonisk værk, som er gennemtænkt og gennemarbejdet helt ned til bestikket i restauranten. Det er et arkitektonisk mesterværk, der udgøres af mange hundrede små og store elementer, der tilsammen danner ét sammenhængende hele. Mange af elementerne, som fx stolene Ægget, Dråben og Svanen, bestikket og dørgrebene er blevet så stærke designikoner i deres egen ret, at mange slet ikke aner, at de i virkeligheden blev tegnet til hotellet.
SAS Royal Hotel, der blev indviet i 1960, er en af Arne Jacobsens mest ikoniske bygninger, og hotellet, der blev en af Danmarks første skyskrabere, er et lysende eksempel på, hvordan han mestrede alle led i den arkitektoniske proces.
Udstillingen præsenterer Arne Jacobsens mesterværk, der blev set så skævt til på sin tid, og viser, hvordan det samtidig var og er en kærlighedserklæring til København. Den viser, hvordan god arkitektur har sin berettigelse på tværs af generationer og stilarter. At god arkitektur fortsætter med at pege fremad.
Udstillingen er inddelt i fire tableauer. I det første zoomes ind på arkitekten Arne Jacobsen, der var en moderne pioner og forud for sin tid. I det andet rettes fokus mod indretningen af SAS Royal Hotel med særligt fokus på værelse 606. Det tredje rum viser, hvordan Arne Jacobsens bygning og design har haft indflydelse helt op til i dag. Det sidste tableau er et oplevelsesrum – en installation, der pirrer sanserne og er en hyldest til AJ-bestikket designet til SAS Royal Hotellets restaurant.
Kilde: Dansk Arkitektur Center – DAC
Bryghuspladsen 10
1473 København K
Danmark
Tors 10-21
Børn (0-17 år) : Gratis.
Unge (18-25): 60 kr.
Studerende: 60 kr.