Seeds and Souls
16 sep 2023 - 18 feb 2024Anbefalet under Det skal du se! uge 37 Betalt indhold Pressemeddelelse: Den internationale gruppeudstilling Seeds and Souls udforsker forbindelserne mellem botanikkens historie, kolonitidens arv og diasporiske oplevelser. Kunsthal Charlottenborg blev i slutningen af 1800-tallet bygget dér, hvor Københavns daværende botaniske have lå. Med udgangspunkt i denne beliggenhed drager udstillingen paralleller mellem den måde plante-, jord- […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 37 Betalt indhold Pressemeddelelse: Den internationale gruppeudstilling Seeds and Souls udforsker forbindelserne mellem botanikkens historie, kolonitidens arv og diasporiske oplevelser. Kunsthal Charlottenborg blev i slutningen af 1800-tallet bygget dér, hvor Københavns daværende botaniske have lå. Med udgangspunkt i denne beliggenhed drager udstillingen paralleller mellem den måde plante-, jord- […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 37
Betalt indhold
Pressemeddelelse:
Den internationale gruppeudstilling Seeds and Souls udforsker forbindelserne mellem botanikkens historie, kolonitidens arv og diasporiske oplevelser.
Kunsthal Charlottenborg blev i slutningen af 1800-tallet bygget dér, hvor Københavns daværende botaniske have lå. Med udgangspunkt i denne beliggenhed drager udstillingen paralleller mellem den måde plante-, jord- og stenarter gennem tiden er blevet udnyttet, forbrugt og flyttet rundt på, og så de menneskelige, kulturelle forflytninger, der er sket gennem historien og som fortsat påvirker os.
Ved at afdække oversete og til tider omstridte aspekter af historien og gennem såkaldt ’re-rooting’, hvor man slår rod et nyt sted, generobrer de deltagende kunstnere kontrollen over fortællinger og kulturelle udtryk.
Deltagende kunstnere: Brook Andrew, Shiraz Bayjoo, Sonia Boyce, Ishita Chakraborty, Annalee Davis, Michelle Eistrup, Sheroanawe Hakihiiwe, Linda Lamignan, Yvon Ngassam.
Publikum kan se frem til at opleve værker, der omfatter tekstil, video, maleri og stedsspecifikke installationer.
Malerierne og skulpturerne i Brook Andrews installation Ngaay Ngajuu Dhugul Birra (To See My Skin Broken) (2022) danner en samlet iscenesættelse, der skaber rum for kulturel udvikling og nye forestillinger fri fra udefrakommende fordrejninger, fejlfortolkninger og romantiserende tilgange. I den forbindelse blotlægges også de komplicerede processer, der er i spil, når man vil tilgå og sammenstille genstande i museernes varetægt.
Zot Konn – Yeman (They know – the wise) (2022) af Shiraz Bayjoo er en skulpturel tekstilinstallation og et videoværk, der inkorporerer planter, arkiver og arkitektur fra den botaniske have Kew Gardens i London og en danseforestilling af Nicolas Faubert, der dykker ned i, hvordan forskellige plantearter blev ført fra Mauritius til Storbritannien under kolonitiden. Samtidig undersøges disse arters aktuelle status i nationens arkiver.
Sonia Boyces videoværk Crop Over (2007) og det overdimensionerede tapet Shaggy Bear handler begge om høstfesten ”Crop Over” på Barbados. Kunstnerens interesse for netop dette karneval har rod i, at der er tale om en offentlig festival, der direkte udspringer af tilværelsen på plantagerne i Caribien – dette i modsætning til andre karnevalsfejringer, som i stedet bygger på kristendommens religiøse højtider og markeringer af fasten.
Ishita Chakrabortys installation Exotic Plants in the Garden – What to Do? (2022-) beskæftiger sig med migration, menneskerettigheder og økosystemer. Værket undersøger, hvordan grænser og grænseovergange konstrueres, og dykker samtidig ned i en række tæt sammenfiltrede begreber og fortællinger; fremmedhad, racisme og forestillingen om invasive arter.
Annalee Davis’ værk A Hymn to the Banished (2022) kombinerer mange elementer; tegning, vandring, te og dyrkning af lægeplanter. Derved peger værket på de forbindelser og lighedspunkter, der findes mellem Barbados og Skotland som tidligere var del af samme imperium – og hentyder samtidig til de århundreder lange samfundsmæssige ind- og overgreb, som hele plantagesystemet og det koloniale projekt har forårsaget.
Michelle Eistrups installation Mineral Emmisaries (2021) er en serie af skulpturelt bearbejdede lysborde med billeder af australske stenarter præsenteret på farverige baggrunde. Mineralerne antager her kulturel betydning – de bliver til udsendte budbringere fra det sted, hvorfra de blev udvundet, eller hvor de nu er indlejret.
Sheroanawe Hakihiiwe sigter efter at bevare, pleje, arkivere og oversætte billeder og materialer, der afspejler samfundskulturelle værdier. Det gør han ved at skabe tegninger på håndlavet papir, der indeholder fibre af f.eks. sukkerrør, bomuld, morbær, banan og majs, samtidig med at motiverne stammer fra Yanomami-folkets kosmologi. Dermed udgør de en slags opgørelse over hans folks åndelige og kulturelle arv.
Linda Lamignans triptykon Petroleum Landscapes: If we let it burn (2023) består af træpaneler, som er blevet dækket af petroleumsvoks, der skaber stoflige mønstre i forskellige nuancer af brunt. Værket omhandler olieindustrien og dens konsekvenser på både det personlige og politiske plan.
Yvon Ngassams film Lolodorf, A Colonial History (2021-22) og den tilhørende fotografiske værkserie udforsker historien om Lolodorf, en lille by, der grænser op til et skovområde i det sydlige Cameroun. Ngassams værk sammenfletter mundtlige overleveringer, myter, fakta og brudstykker fra den kollektive hukommelse for derved at reflektere over vigtigheden af at genfinde, bevare og videreformidle de historier og fortællinger, der er i fare for at forsvinde.
Seeds and Souls er kurateret af Christine Eyene.
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
1050 København K
Indgang fra både Kongens Nytorv og Nyhavn
Tirsdag: 12:00 - 20:00
Onsdag: 12:00 - 20:00
Torsdag: 12:00 - 20:00
Fredag: 12:00 - 20:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00
Studerende: 50 DKK
Gratis adgang efter kl 17 om onsdagen
Handicaptoilet – ja
Gratis for ledsager – ja, med ledsagerkort