Shabu Shabu – Silas Inoue & Anders Brinch: Love Your Monsters
9 apr - 15 maj 2021Marie Kirkegaard glæder sig til at byde velkommen til udstillingen Love Your Monsters af kunstnerduoen Shabu Shabu, der består af Silas Inoue og Anders Brinch. Love Your Monsters er et ambitiøst udstillingsprojekt, der fra juni-oktober 2020 blev vist i Store Tårn på Christiansø. Nu er udstillingen så endelig blevet nyophængt, oversat og omformet til galleriets […]
Marie Kirkegaard glæder sig til at byde velkommen til udstillingen Love Your Monsters af kunstnerduoen Shabu Shabu, der består af Silas Inoue og Anders Brinch. Love Your Monsters er et ambitiøst udstillingsprojekt, der fra juni-oktober 2020 blev vist i Store Tårn på Christiansø. Nu er udstillingen så endelig blevet nyophængt, oversat og omformet til galleriets […]
info
Marie Kirkegaard glæder sig til at byde velkommen til udstillingen Love Your Monsters af kunstnerduoen Shabu Shabu, der består af Silas Inoue og Anders Brinch. Love Your Monsters er et ambitiøst udstillingsprojekt, der fra juni-oktober 2020 blev vist i Store Tårn på Christiansø. Nu er udstillingen så endelig blevet nyophængt, oversat og omformet til galleriets rum.
En sær verden fuld af monstrøse væsener og egenrådig teknologi spirer frem, overtager gallerirummet og omdanner det til et økosystem af en anden verden. Et frodigt løvhang af lange perlerækker hænger fra loftet som udstrakte, muterede DNA-strenge. Keramikperlernes kugleform multiplicerer sig i udstillingen i myriader af akrylsfærer. De transparente kugler er næsten som mikroversioner af selve udstillingen: Små universer foldet ind i en dugdråbe eller cellelignende bobler, befolket af mikroskopiske væsener, plastikfragmenter og plantedele i adskillige forseglede mikrokosmosser.
Love Your Monsters er en opdagelsesrejse ind i en muteret natur, på én gang fortidig og futuristisk, hvor monstre
og mennesker ikke er hinandens modsætninger. De vokser snarere frem af samme omsorgsfulde og opmærksomme scenarie, der spreder sig over hele galleriet.
Nærmest som små planeter eller satellitter – eller endda rumskibes flugtkapsler – er de mange sfærer spændt ud i
gallerirummet som en del af et komplekst netværk, der består af perlestrengene og de mange wires, der forbinder alle udstillingens værker. Sammen udgør de en kaotisk gitterstruktur, hvor alle udstillingens enheder – jordiske såvel som udenjordiske, biologiske såvel som teknologiske, organismer såvel som tanker – er forbundne som dele af en flerstemmig helhed.
Udstillingens titel er hentet fra den franske filosof Bruno Latours essay Love Your Monsters (2012), hvor han ser Mary Shellys gotiske klassiker Frankenstein som et billede på det moderne menneskes største fejltagelse: at vi ikke
har forstået at drage en opmærksom omsorg for vores teknologiske frembringelser. Det er ikke Dr. Frankensteins monster i sig selv, der er problemet – men derimod doktorens manglende omsorg for sin skabning, der udgrænser den fra samfundet og overhovedet gør den til et monster. Grænsen mellem, hvad der er menneskeskabt kultur og, hvad der er natur, er faldet sammen: der er natur i kulturen og omvendt.
Love Your Monsters er en forestilling om en verden, hvor menneske, natur og teknologi nærer hinanden og sameksisterer i endnu ukendte økosystemer. Her blander robotter sig med menneskelignende kæmpegopler og hundredvis af vækster, som en påmindelse om, at det monstrøse lever indeni os alle. Udstillingen er et ekko fra fremtiden. Men om det er et varsel om forhåbningsfulde tider eller et mildt apokalyptisk kaos forbliver uvist.
Kilde: Marie Kirkegaard Gallery
1057 København K
Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja
Lør 12-15
Lukket i juli. Åbner 18 august