Side By Side

Ivan Andersen er repræsenteret med tre værker, der på forskellig vis undersøger landskabet og maleriets materielle muligheder. I det hængende værk Troglobit, der tidligere har været vist på Gammelgaard, arbejder Andersen med tekstil monteret på armeringsjern. Titlen henviser til organismer, der lever under jordens overflade, og åbner dermed for forestillingen om en skjult verden, der eksisterer uden for vores umiddelbare synsfelt. Værket bevæger sig mellem landskabsbillede, relief og skulpturel konstruktion. Kombinationen af det bløde tekstil og det hårde, industrielle armeringsjern skaber en markant stoflig kontrast, hvor motivet og dets fysiske opbygning bliver uløseligt forbundet. Landskabet bliver her ikke alene noget, vi betragter, men også noget, vi oplever gennem materialernes karakter.

I Cirpessa og Diane arbejder Andersen på MDF-plader med mixed media, hvor værkerne bygges op gennem gentagne lag og bearbejdninger. Overfladerne får en kompleks stoflighed, hvor forskellige materialer og maleriske spor træder frem og delvist skjuler hinanden. Billederne synes at befinde sig i en konstant tilstand af tilblivelse, hvor dybde, struktur og overflade indgår i et tæt samspil. Det er en malerisk praksis, hvor selve processen bliver en væsentlig del af værkernes udtryk.

Per Bak Jensen er repræsenteret med fotografiet Roma, der, som titlen antyder, er optaget i Rom. I fotografiet har Bak Jensen rettet sit blik mod en skulptur af en ørn, der vogter over en indgang. I billedet anes samtidig et indkørsel forbudt-skilt, og der opstår dermed en finurlig dobbelthed mellem den monumentale ørn som symbolsk vogter og trafikskiltets mere hverdagslige forbud. Med sit særlige blik for de motiver, vi normalt passerer uden at bemærke dem, isolerer Bak Jensen et enkelt øjeblik fra storbyens mange visuelle indtryk.

Gennem fotografiets præcise komposition får den tilsyneladende tilfældige sammenstilling en ny betydning. Det velkendte bliver fremmedartet, og det hverdagslige får en næsten monumental karakter. Roma er karakteristisk for Bak Jensens evne til at finde en særlig stilhed og intensitet i verden omkring os. Fotografiet inviterer beskueren til at standse op og se nærmere på det, der ellers let forsvinder i strømmen af indtryk.

Anna Bjergers nye værker er måneskinnet og nattens særlige lys omdrejningspunktet. I Night Tree falder månens stråler på et træ i en skov i Småland. Det dæmpede lys forandrer oplevelsen af motivet og giver træet en næsten svævende karakter. Konturerne synes at opløses i mørket, og det velkendte skovlandskab får en drømmeagtig tilstedeværelse. Bjerger indfanger det særlige øjeblik, hvor lyset transformerer vores opfattelse af omgivelserne, og hvor et tilsyneladende enkelt motiv får en intens og gådefuld karakter.

The Swedish Melancholy in Moon Light tager udgangspunkt i skulpturen Det svenska tungsinnet, der er placeret i Altonaparken i Malmø. Bjerger har omsat skulpturen til maleri og ladet den fremstå i måneskinnets særlige belysning. I mødet mellem skulpturens fysiske form og maleriets atmosfæriske rum opstår et nyt billede, hvor motivets melankolske karakter understreges af nattens lys. Maleriet bliver en undersøgelse af, hvordan stemning og erindring kan forandre oplevelsen af et eksisterende motiv.

Emily Gernild arbejder med stillebenets tradition, som hun udfordrer og fornyer gennem et sanseligt og ekspressivt billedsprog. I Blåt Orange indgår citronen som et centralt motiv. Den velkendte frugt, der gennem kunsthistorien har været et tilbagevendende element i stillebenmaleriet, får hos Gernild en ny og personlig tilstedeværelse. Motivet peger mod hverdagens genstande og det levede liv, hvor det ordinære rummer både sanselighed og fortælling. Farver og former får deres egen vægt og betydning og forskyder stillebenet fra en traditionel gengivelse til en mere åben malerisk undersøgelse.

I Mutation bevæger Gernild sig ind i et mørkere og mere gådefuldt univers. En stor øjenform dominerer næsten hele lærredet og træder frem af billedets mørke. Formen befinder sig i et spændingsfelt mellem det genkendelige og det abstrakte, hvor øjet både kan opleves som en konkret kropslig reference og som et selvstændigt billedrum. Værket undersøger synet og blikket, men også det, der unddrager sig vores umiddelbare forståelse. Mørket bliver ikke blot en baggrund, men en aktiv del af billedets rum og stemning.

John Kørners to malerier Running Towards the Sun II og Leaving the Sun hænger over for hinanden og etablerer en direkte dialog på tværs af udstillingsrummet. I Kørners karakteristiske gule univers ser vi løbende figurer, der bevæger sig gennem landskabet. I det ene værk løbes der mod solen, i det andet væk fra den. De modsatrettede bevægelser skaber en spænding mellem tiltrækning og afstand, mellem ønsket om at nærme sig noget og behovet for at forlade det.

Hos Kørner er problemer et gennemgående motiv, som ofte får fysisk eller symbolsk form i maleriet. De løbende figurer kan ses som mennesker, der bevæger sig mod, langs med eller væk fra de problemer, de møder. Bevægelsen bliver dermed et billede på menneskets forsøg på at navigere i en verden præget af både muligheder, modsætninger og udfordringer. De to værker er ophængt spejlende hinanden og understreger, hvordan retning og perspektiv kan ændre betydningen af den samme handling.

I Rasmus Nilausens maleri Posibilidades mødes landskab og arkitektur i en gådefuld komposition. Et intenst rødt og orange landskab danner baggrund for en stor oval form, der åbner sig mod et andet billedrum. Her ses en arkitektonisk konstruktion med en trappe og en oplyst døråbning, som antyder en passage til noget, der ligger uden for det umiddelbart synlige. Bygningen refererer til en fremstilling af den salige Ranieri af den italienske renæssancemaler Stefano di Giovanni, kendt som Sassetta, i Louvres samling.

Kontrasten mellem det ekspressive, næsten glødende landskab og det geometrisk opbyggede rum skaber en spænding mellem det organiske og det konstruerede, mellem det ydre og det indre. Den kunsthistoriske reference tilfører samtidig maleriet en tidslig forskydning, hvor renæssancens billedverden indgår i en ny, nutidig sammenhæng. Titlen Posibilidades, der betyder muligheder, peger mod et endnu uudfoldet potentiale. Maleriet åbner således for flere samtidige virkeligheder, hvor fortid og nutid, det konkrete og det forestillede eksisterer side om side.

Tal R er repræsenteret med den bemalede træskulptur Ananas og fire værker fra serien Weather Report. Ananas er udført i træ med en blank, højglanslakeret overflade, der leder tankerne hen på en kinesisk lakæske. Skulpturens form vækker samtidig associationer til legetøj, en snurretop eller en trisse. Det er netop i dette møde mellem det velkendte og det ubestemmelige, at værket finder sin særlige karakter. Skulpturen balancerer mellem figur og genstand, mellem noget funktionelt og noget rent fantasibåret. Med sin legende form og raffinerede overflade fremstår Ananas som et objekt, der synes at høre hjemme i sin egen billedverden.

I de fire værker fra serien Weather Report tager Tal R udgangspunkt i landskabsstudier fra Tisvilde og Grønland. Landskaberne bearbejdes gennem kunstnerens karakteristiske billedsprog, hvor naturens former omsættes til personlige, maleriske fortolkninger. Alle fire værker er indrammet i kunstnerens egne, specialfremstillede rammer og installeret lodret over hinanden, så de tilsammen danner en søjlelignende helhed. Den usædvanlige ophængning giver værkerne en næsten skulpturel karakter, hvor de enkelte landskaber indgår i en samlet komposition, der bevæger sig op gennem rummet.

Mike Silva er repræsenteret med de tre malerier The Vase, The Studio og The Closet, der alle tager udgangspunkt i fundne fotografier fra kunstnerens personlige arkiv. Silva arbejder med fotografier fra steder, hvor han tidligere har boet, arbejdet eller opholdt sig. Gennem maleriet genbesøger han disse rum og lader fortidens billeder træde frem i en ny form. Fotografiet fungerer som et udgangspunkt, men i den maleriske bearbejdning opstår en forskydning mellem det dokumentariske og det erindrede.

De tre værker kredser om hverdagens rum og genstande og om den særlige følelsesmæssige betydning, som steder kan få med tiden. Et atelier, et skab eller en vase bliver bærere af personlige historier og minder. Der hviler en stille intimitet over motiverne, hvor det tilsyneladende ubetydelige får en særlig opmærksomhed. Malerierne rummer både en kærlighed til det levede liv og en melankoli over den tid, der er gået. Hos Silva bliver maleriet en måde at genbesøge fortiden på, men også en erkendelse af, at den ikke kan fastholdes. Erindringen får en ny tilstedeværelse, samtidig med at afstanden til det, der engang var, forbliver mærkbar.

Erik Steffensens fotografiske praksis tager ofte udgangspunkt i mødet med steder, arkitektur og kulturelle forskelle. I værkerne Prada Tokyo og Kyoto retter han blikket mod to vidt forskellige sider af Japan. I Prada Tokyo fotograferer Steffensen gennem vinduet i Pradas butik i Tokyo. Her opstår en markant kontrast mellem luksusbutikkens eksklusive univers og den urbane virkelighed udenfor, hvor en mast med et virvar af elektriske ledninger tegner sig mod omgivelserne. Fotografiet sammenstiller to verdener, der normalt opleves adskilt: den iscenesatte, kontrollerede æstetik i det internationale modehus og storbyens mere uordnede, funktionelle infrastruktur. Gennem vinduet mødes de i samme billedflade, hvor forholdet mellem det eksklusive og det hverdagslige, mellem overflade og virkelighed, bliver en del af værkets fortælling.

I Kyoto møder vi en ganske anden form for stilhed. Fotografiet viser en zenbuddhistisk have, hvor en kvinde sidder i meditation. Havens nøje afstemte komposition og kvindens rolige tilstedeværelse skaber et billede præget af koncentration og fordybelse. Motivet leder tankerne hen på det zenbuddhistiske begreb satori – et øjeblik af åndelig indsigt eller oplysning, hvor den sædvanlige opfattelse af verden for et øjeblik overskrides. Set i sammenhæng danner de to fotografier en interessant kontrast mellem Tokyos pulserende storbyliv og Kyotos kontemplative rum. Begge værker vidner om Steffensens blik for de særlige øjeblikke, hvor et sted åbner sig for en anden betydning end den umiddelbart synlige.

Kilde:
Galleri Bo Bjerggaard